Statstelegrafen 1854-1904
Forfatter: O.H. Henrichsen
År: 1904
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 167
UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB
DOI: 10.48563/dtu-0000259
DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
PERSONALET
i/3 . . . . 600 Rbd.
y3 . . . . 500 - og
y3 . . . . 4oo -
Under Lovforslagets Behandling i Folketinget var Bestemmelsen
om kongelig Udnævnelse for Embedsmænd under Lønningsklasse A
og for 4 Assistenter af Klasse B blevet udstemt af dette Ting, og
med denne Ændring og den nysnævnte Tilføjelse om Telegrafisternes
Optagelse paa Forslaget blev dette sendt til Landstinget.
I dette Ting bragte Finansminister Fenger, der havde afløst
Finansminister Fonnesbech, atter Pensioneringsspørgsmaalet frem.
Landstingets Ønske gik nærmest ud paa nogenlunde at ligestille
Telegrafpersonalets Lønninger med Postvæsenets, men de Ændringer,
der af Landstinget foretoges i saa Henseende, vandt ikke Anklang i
Folketinget ved Lovforslagets Tilbagesendelse til dette Ting, saa at
Telegrafvæsenets første Lønningslov af 2. Juli 1870 nærmest blev i
Overensstemmelse med Folketingets Udarbejdelse.
Loven bestemte en Revisionsfrist af 5 Aar, inden for hvilken Tid
der altsaa ikke var ringeste Udsigt til Lønningsforbedringer, men
Personalet i Kjøbenhavn indsendte dog allerede under 3. August
1872 et Andragende om Forbedring af deres Kaar.
Under 21. Marts 1873 blev der under Hensyn til den alminde-
lige Dyrtid vedtaget en Lov om Lønningstillæg til Statsfunktionærer,
hvorved Telegrafpersonalet opnaaede Forbedringer af 100—150 Rbd.
for Assistenter og Telegrafister. Hermed maatte Personalet lade sig
nøje, indtil Telegrafvæsenets Lønningslov i Samlingen 1874 — 1875
atter blev forelagt Rigsdagen til Revision.
De Resultater, der opnaaedes gennem denne Revision, medførte
ikke store Forbedringer i Lønningssatserne. Folketingsudvalgets
Betænkning gik væsenligt ud paa at nedsætte de foreslaaede For-
øgelser. Loven, paa hvis Affattelse Landstingets Stilling heller ikke
denne Gang fik nogen særlig Indflydelse, blev underskrevet den
7. April 1875 og gik ud paa følgende: