Statstelegrafen 1854-1904

PERSONALET 119 med Udsigt til at faa dem vedtagne, og de Forsøg, der fra forskel- lige Sider blev gjort paa at skaffe Personalet forbedrede Kaar, førte først i Aaret 1900 til, at der af Ministeren for offentlige Arbejder Baron Juul af Rysensteen i Folketinget blev fremsat et Forslag til Lønnings- lov for Telegrafvæsenet, indeholdende væsenlige Forbedringer for alle Telegrafetatens Funktionærer. I Samlingen 1900—1901 kom Folketinget imidlertid ikke videre end til at afgive en Beretning om dette Forslag, der nærmest gik ud paa, at man ønskede Telegrafpersonalets Lønningssatser paralleliserede med Postvæsenets, der paa samme Tid blev behandlet af Lovgiv- ningsmagten, men hvis Behandling endnu ikke var tilendebragt. I den næste Rigsdagssamling lykkedes det at faa Postvæsenets Lønningslov vedtaget, hvorimod Telegrafvæsenets Lønningslovforslag ikke blev gjort færdigt i denne Samling. I Samlingen 1902—1903 blev Lønningslovforslaget atter fremsat, denne Gang først i Landstinget, og blev efter en velvillig Behandling i begge Ting til Lov under 19. December 1902. Ved Lønningsloven af 2. Juli 1870 blev det vedtaget, at der i Telegrafpersonalets Lønninger efter nærmere Bestemmelse kunde indeholdes indtil 5 % til Forsørgelse for Personalet og dets efterladte. Af dette Afdrag blev 2y2 % anvendt til Enkeforsørgelse og 2’/2 % til Selvpensionering. Ved Lønningsloven af 12. April 1889 blev der imidlertid truffet den Ordning, at de 5 %, der afkortedes i Lønningerne, kun skulde anvendes til Enkeforsørgelse, medens Statskassen for de Funk- tionærers Vedkommende, der vare over 25 Aar gamle, godskrev hver et til 5 % Lønningen svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente skulde anvendes til deres Alderdomsforsørgelse. At denne Ordning heller ikke var tilfredsstillende fremgaar alene af, at der til de Funktionærer, der maatte tage deres Afsked efter en lang Tjeneste- tid, søgtes og blev bevilget Understøttelser paa Finanslovene, hvilke