Statstelegrafen 1854-1904

II. DEN FØRSTE ELEKTROMAGNETISKE TELEGRAFLINIE. Efter at H. C. Ørsted den 21. Juli 1820 i en latinsk Afhandling med Titlen: »Experimenta circa effectual conflictus electrici in acum magneticam« (Forsøg over den elektriske Strøms Indvirkning paa Magnetnaalen) havde bekendtgjort sin Opdagelse af den elek- triske Strøms Virkninger paa en Magnetnaal, beskæftigede flere uden- landske Teknikere sig med Forsøg paa at udnytte denne Opdagelse i det praktiske Livs Tjeneste. I Danmark forholdt man sig afven- tende over for disse Forsøg, og Spørgsmaalet om Anlæggelse af en dansk Telegraflinie var første Gang paa Tale i Rigsdagens første Session 1850, da Finansministeren, Grev Sponneck fremsatte og moti- verede en Ændring til Finanslovforslaget, der gik ud paa Foran- dringer i Administrationen af den optiske Telegraf og blev motiveret derved, at et Forslag om Anlæggelse af en elektromagnetisk Telegraf var forestaaende. Efter at denne Ændring var blevet vedtaget, hørte man i denne og næste Rigsdagssession ikke noget til Telegrafen paa Rigsdagen. Først i Rigsdagens 3. Session 1851—52 forelagdes der den 13. Februar 1852 i Folketinget et »Udkast til Lov om electro- magnetiske Telegrapher«; det var saalydende: »Finantsministeriet bemyndiges til, ved Hjælp af Øresunds- og Strømtoldens Administrationsfond, at bevirke de trende Sund- og Strømtoldsteder satte i en electro-magnetisk Telegraphforbindelse med