Statstelegrafen 1854-1904
Forfatter: O.H. Henrichsen
År: 1904
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 167
UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB
DOI: 10.48563/dtu-0000259
DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN FØRSTE ELEKTROMAGNETISKE TELEGRAFLINIE
Overført
17,845 £ 13 sh.
5 Allanske Telegrafapparater å 38 £ med Forsendelse 199 - 10 -
1 Reserve-Overdel hertil.................................. 10 - »-
2 Galvanometer og Batterier til Linieprøverne .... 12 - » -
3 Hjul med Stillads til Udlægning af Søkablet ... 107 - 9 -
Kommissionsgebyrer................................ 406 - 1 -
I alt . . . 18,580 £ 13 sh.
Efter at Kaptajn Lehmann var vendt tilbage fra en Rejse, han
havde foretaget til England, dels for at afslutte Kontrakt om Levering
af Materiellet, dels for at gøre sig bekendt med derværende Telegraf-
anlæg, gik han i Gang med Arbejdets Udførelse. Den første Del af
Anlægget omfattede Linien fra Helsingør til Kjøbenhavn, og dette
Arbejde frembød ikke Vanskeligheder af Betydning. Efter at Renden
i Landevejens Rabat var blevet gravet, nedlagdes Traaden paa den
Maade, at en Vogn, paa hvilken Traadrullen var anbragt, Fod for
Fod kørtes frem ad Landevejen, medens Traaden lempedes af Rullen
og nedlagdes i Renden. Den 29. September indberettede Kaptajn
Lehmann, at denne Del af Linien var færdig, og at der for en
Batteristyrke af 12 Elementer havde vist sig et større Udslag, end
Galvanometrets Gradbue kunde angive.
Kort efter at Stationerne vare bievne etablerede i Kjøbenhavn i
et Lokale i Helliggeiststræde og i Helsingør i Øresunds-Toldkammer-
bygningen, blev denne Del af Linien overleveret til Telegrafdirektøren,
hvorefter Personalet, der havde faaet den første Indøvelse i Tele-
grafering paa polyteknisk Læreanstalt, fortsatte sin Uddannelse paa
selve Telegraflinien.
Imidlertid blev der indledet Forhandlinger med det hamborgske
Senat angaaende den danske Linies Indførelse i Hamborg, hvorfra
de Telegrammer, der vare bestemte til Udlandet, skulde viderebefordres.
Disse Forhandlinger trak noget ud, idet Senatets Syndikus, Dr. Merck
ikke var tilbøjelig til at give den danske Regering Tilladelse til at
oprette en selvstændig Station i Hamborg, men mere sympatiserede
med Tanken om en Telegraf-Centralstation for de paa Hamborgs