Statstelegrafen 1854-1904

Forfatter: O.H. Henrichsen

År: 1904

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 167

UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB

DOI: 10.48563/dtu-0000259

DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 202 Forrige Næste
22 DEN FØRSTE ELEKTROMAGNETISKE TELEGRAFLINIE Prøvekasserne, i hvilke Ledningen med 3000 Alens Mellemrum førtes op til Jordoverfladen, bleve jævnligt beskadigede, dels ved Paa- kørsler og dels ved Vold, og de galvaniske Elementer, der anvendtes, bleve hurtigt ubrugelige, hvorved Telegraferingen umuliggjordes. Al- mindeligvis anvendte man de saakaldte »Sandbatterier«, bestaaende af Kobber- og Zinkplader i Sand, der var fugtet med Svovlsyre; deraf Navnet »Sandbatteri«. Telegrammerne udveksledes under nor- male Forhold saaledes, at Nyborg optog direkte fra Stationerne mellem Nyborg og Hamborg og Korsør direkte fra Stationerne mellem Korsør og Helsingør. Naar Nyborg og Korsør havde optaget den foreliggende Korrespondance, stilledes Korsør med Benyttelse af den ene Ledning i Storebæltskablet til Udveksling med Stationerne Vest for Storebælt, medens Nyborg gennem den anden Storebælts- ledning udvekslede sin Korrespondance med Stationerne Øst for Store- bælt. Den tredie Ledning i Kablet anvendtes udelukkende til Forbin- delsen mellem Postslationerne ved Storebælt. Det var imidlertid kun under gunstige Linieforhold, at denne Fremgangsmaade kunde anvendes. Ofte maatte Telegrammerne afgives fra Nabostation til Nabostation, og Telegrambefordringen bestod jævnligt af en sammen- sat Telegraf-og Post-Ekspresbefordring, hvilket selvfølgeligt gav Anled- ning til hyppige Klager fra Publikum. Ogsaa Kablerne vare paa Grund af manglende Omsigt fra de søfarendes Side udsalte for Ødelæggelse. Den 18. Februar 1854 blev Storebæltskablet afbrudt mellem Korsør og Sprogø ved at et op- ankret Skib fiskede det med sit Anker. Skønt man straks ikke nærede noget Haab om, at Reparationen paa denne Tid af Aaret vilde lykkes, opnaaede man dog at genoprette Forbindelsen, ganske vist ikke før den 2. April. Reparationen havde kostet ca. 1,067 Rbd. I Slutningen af Maj ankrede nogle Skibe af en fransk Eskadre op lige i Kabellinien, og det var kun ved Telegraf bestyrer, Kaptajn Jagds hurtige Optræden, at det denne Gang lykkedes at afværge en Ødelæggelse. I August 1856 afgav Telegrafdirektør Faber i »Fædrelandet« den Erklæring, at Linien, saa længe den havde eksisteret, havde lidt af