Statstelegrafen 1854-1904

DEN FØRSTE ELEKTROMAGNETISKE TELEGRAFLINIE 23 væsenlige »organiske Svagheder«, og at man fremfor alt ikke maatte tro, at den nogen Sinde havde været fejlfri. Der udfordredes straks ved Liniens Aabning 96 Elementer i Kjøbenhavn og 108 Elementer i Flensborg, (hele den daværende disponible Styrke) for under lang- som Telegrafering at opnaa læselig Skrift, og ved et samtidigt an- stillet Forsøg med et kun lidet følsomt Galvanoskop viste der sig i Kjøbenhavn et Udslag af 43°, naar Stationen i Flensborg isolerede Linien, medens Udslaget under Telegraferingen kun var 2° større. Det var saa at sige haabløst at forsøge paa at forbedre Liniens Tilstand. Eftersøgningen af Fejl medførte, at Ledningen hyppigt maatte skæres over, og Lodningen af disse Brudsteder skabte ny Fejl. Øre- sundslinien blev derfor hurtigt overgivet til sin Skæbne og afløst af overjordiske Anlæg. Indtil Juni 1866 henlaa Linien upaaagtet i Jorden. Paa Direktør Fabers Foranledning blev den derefter udbudt til Salg. Der indkom 11 Tilbud, varierende fra 105 Rbd. til 337 Rbd. pr. Mil. Intet af disse Tilbud blev antaget, men i August Maaned approberedes et nyt Tilbud fra en Hr. v. Zeska, lydende paa 376 Rbd. pr. Mil. Til sidst blev hele Linien afhændet til et Konsortium, bestaaende af Grosserer E. v. Mehren, Kaptajn I. S. P. Clausen og Telegraf bestyrer I. C. A. Nees i Helsingør. I Slutningen af 1866 var hele Linien fra Helsingør til den jydske Grænse taget op. Den indbragte Staten en Sum af 12,018 Rbd. 9 Sk. Da Øresundslinien den 1. Februar 1854 blev aabnet for offentlig Afbenyttelse, var der til Betjening af 9 Stationer med 11 Apparater ansat et Personale paa i alt 35 Personer foruden Telegrafdirektøren. 23 Funktionærer vare fordelte inden for 3 Klasser, nemlig 5 Telegraf bestyrere, 10 Telegrafassistenter og 8 Telegrafister, medens de øvrige 12 Personer vare Bude. Af Assistenterne var 1 tjenst- gørende hos Direktøren og 4 fungerede som Stationsbestyrere.