Statstelegrafen 1854-1904

28 TELEGRAFNETTETS UDVIKLING Kontrollen med Telegrafkorrespondancen blev henlagt til Kjøbenhavn, hvor der samtidigt etableredes en svensk Kontrol. Dette Kabelanlæg bragte en betydelig Forøgelse af Øresunds- liniens Korrespondance; medens denne i de 11 Maaneder af 1854, i hvilke Linien var i Virksomhed, havde udgjort 20,043 Telegrammer, blev der i 1855 befordret 46,443 Telegrammer, en Forøgelse, i hvilken Sundkablet havde sin væsenlige Andel. Det samlede Antal af Telegrammer udvekslede gennem Sundkablet androg i 1855 1856 1857 18,318 26,343 54,321. I Juli 1854 ansøgte Oberst Shaffner fra Kentucky den danske Regering om Koncession paa en Telegraflinie mellem Amerika og Europa over Grønland, Island og Færøerne til Kjøbenhavn. Under 16. August s. A. fik han den ansøgte Koncession, i Henhold til hvilken Linien fra Færøerne skulde føres over Norge og Sverige til Kjøbenhavn. Anlægget skulde sættes i Forbindelse med det danske Telcgrafnet, igennem hvilket Korrespondancen med det øvrigeUdland skulde udveks- les. Koncessionen var blevet meddelt paa 100 Aar, under Forudsætning af at Anlægget kom til Udførelse inden for en Tidsfrist af 10 Aar, men allerede i 1857 søgte Koncessionshaveren om Tilladelse til i Stedet for at udføre dette Anlæg at udlægge et Kabel mellem Jylland og Skotland, hvilket Anlæg dog heller ikke blev til Virkelighed. I denne Sammen- hæng bør det nævnes, at der i Aarene 1859 og 1860 foretoges ikke færre end tre Ekspeditioner fra England til Grønland og Island for at undersøge Forholdene med Anlæggelsen af en nordatlantisk Telegraflinie for Øje. Grunden til, at Shaffners Projekt til sidst blev opgivet, var, at det i 1858 var lykkedes at udlægge det første direkte transatlantiske Kabel mellem England og Amerika. Af andre Kabelprojekter, der fremkom i disse Aar og fik den danske Regerings Tilsagn om Eneret, kan nævnes den af Grosserer O. B. Suhr og Kaptajn V. R. Raasløff fattede Plan om Oprettelse af en Telegraf-Centralstation paa St. Thomas, samt om Anlæggelse og Drift