Statstelegrafen 1854-1904
Forfatter: O.H. Henrichsen
År: 1904
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 167
UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB
DOI: 10.48563/dtu-0000259
DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELEGRAFNETTETS UDVIKLING
31
1 Omkostningerne ved Anlæggene i 1856 beløb sig til ca. 180,000 Rbd.,
og Telegrafnettet blev i Aarets Løb forøget med ca. 155 Mil Linie
og ca. 344 Mil Ledninger, idet man sonn Regel anbragte 2, enkelte
Steder 3 til 6, ja endogsaa 9 Ledninger paa Stængerne. Gennem de
større Byer anvendte man dog stadigt underjordiske Ledninger.
I 1857 udførtes ikke noget nyt Anlæg, men i 1858 blev der bygget
en Linie fra Kjøbenhavn over Hørsholm til Rungsted, hvorefter den
svenske Korrespondance ad denne Vej førtes direkte fra Helsingborg til
Kjøbenhavn i Stedet for til Helsingør. Samme Aar udlagdes et
Kabel mellem Middelfart og Snoghøj, hvor der oprettedes en Station.
Dette Anlæg udførtes af Hensyn til Postgangen. Det blev forsynet
med Allanske Apparater, men allerede Aaret efter indberettede Post-
mesteren i Snoghøj, Kammerherre Riegels, at disse Apparater ikke
fungerede bedre, end at Posten ofte var landet, inden Telegraferingen
om dens Afsendelse var tilendebragt. Derefter fik Snoghøjlinien
Morseapparaten
Samtidigt hermed byggedes der paa privat Initiativ flere Linier i
Tilslutning til Statens Telegraflinier, nemlig fra Nyborg til Svend-
borg, Rudkjøbing og Marstal, en Tværlinie fra Hobro over Viborg,
Skive og Nykjøbing Jylland til Thisted, samt Linier fra Aarhus til
Silkeborg og fra Fredericia over Middelfart til Assens. Disse private
Anlæg, der bleve udførte i Henhold til de Kommunerne eller private
Selskaber tildelte Koncessioner, indmundede paa de nærmeste Stats-
telegrafstationer, og Gebyrerne for de gennem Statslinierne og de
private Linier ekspederede Telegrammer deltes ligeligt mellem de
Administrationer, hvis Linier Telegrammerne passerede. I denne
Fordelingsmaade skete der dog efterhaanden enkelte Forandringer
af mindre Betydning.
Ved Loven af 27. April 1856 var dér blevet tilsikret Kommunerne
Ret til at forlange Stationer oprettede paa Statens Regning, naar
de »gav Sikkerhed for Udredelsen i 10 Aar af det, som Anlægs-
summens Forrentning med 4 % aarlig, tilsammen med Vedlige-
holdelses- og Driftsomkostninger oversteg den ved Stationerne for
Telegraphvæsenet indvundne Indtægt«, ligesom der som ovenfor nævnt