Statstelegrafen 1854-1904

Forfatter: O.H. Henrichsen

År: 1904

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 167

UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB

DOI: 10.48563/dtu-0000259

DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 202 Forrige Næste
TELEGRAFNETTETS UDVIKLING 31 1 Omkostningerne ved Anlæggene i 1856 beløb sig til ca. 180,000 Rbd., og Telegrafnettet blev i Aarets Løb forøget med ca. 155 Mil Linie og ca. 344 Mil Ledninger, idet man sonn Regel anbragte 2, enkelte Steder 3 til 6, ja endogsaa 9 Ledninger paa Stængerne. Gennem de større Byer anvendte man dog stadigt underjordiske Ledninger. I 1857 udførtes ikke noget nyt Anlæg, men i 1858 blev der bygget en Linie fra Kjøbenhavn over Hørsholm til Rungsted, hvorefter den svenske Korrespondance ad denne Vej førtes direkte fra Helsingborg til Kjøbenhavn i Stedet for til Helsingør. Samme Aar udlagdes et Kabel mellem Middelfart og Snoghøj, hvor der oprettedes en Station. Dette Anlæg udførtes af Hensyn til Postgangen. Det blev forsynet med Allanske Apparater, men allerede Aaret efter indberettede Post- mesteren i Snoghøj, Kammerherre Riegels, at disse Apparater ikke fungerede bedre, end at Posten ofte var landet, inden Telegraferingen om dens Afsendelse var tilendebragt. Derefter fik Snoghøjlinien Morseapparaten Samtidigt hermed byggedes der paa privat Initiativ flere Linier i Tilslutning til Statens Telegraflinier, nemlig fra Nyborg til Svend- borg, Rudkjøbing og Marstal, en Tværlinie fra Hobro over Viborg, Skive og Nykjøbing Jylland til Thisted, samt Linier fra Aarhus til Silkeborg og fra Fredericia over Middelfart til Assens. Disse private Anlæg, der bleve udførte i Henhold til de Kommunerne eller private Selskaber tildelte Koncessioner, indmundede paa de nærmeste Stats- telegrafstationer, og Gebyrerne for de gennem Statslinierne og de private Linier ekspederede Telegrammer deltes ligeligt mellem de Administrationer, hvis Linier Telegrammerne passerede. I denne Fordelingsmaade skete der dog efterhaanden enkelte Forandringer af mindre Betydning. Ved Loven af 27. April 1856 var dér blevet tilsikret Kommunerne Ret til at forlange Stationer oprettede paa Statens Regning, naar de »gav Sikkerhed for Udredelsen i 10 Aar af det, som Anlægs- summens Forrentning med 4 % aarlig, tilsammen med Vedlige- holdelses- og Driftsomkostninger oversteg den ved Stationerne for Telegraphvæsenet indvundne Indtægt«, ligesom der som ovenfor nævnt