Statstelegrafen 1854-1904

TELEGRAFNETTETS UDVIKLING 35 Stængerne, der hidtil kun havde været anvendelige i 5 å 6 Aar, have, efter at man begyndte at imprægnere dem, haft en Gennem- snitsvarighed af mindst 25 Aar. Omtrent 10 Aar efter at Bygningen af den første Telegraflinie var blevet fuldendt, havde Telegrafnettet faaet en Udbredelse, der fremgaar af nedenstaaende sammenlignende Oversigt: 1854 1863 Antal Stationer: 9 83 — Apparater: 14 134 — Personale: 25 144 — Telegrammer: 20,043 222,653 — Mil Linier: 71.0 279.5 — — Ledninger: 77.0 725.8. Et svagt Punkt var imidlertid, at Forbindelsen med det sydlige Udland skete gennem Linierne i Sønderjylland, hvorigennem ogsaa Sveriges og Norges Korrespondance fremdeles passerede, og dette Forhold blev under Krigen mellem Danmark og Tyskland i 1864 det danske Telegrafvæsen til megen Skade. I December 1863 begyndte Telegrafvæsenet at mærke de urolige Tilstande, som Gæringen i de slesvig-holstenske Provinser fremkaldte. Den 14. December fik Stationerne i de nævnte Provinser Ordre til foi trinsvis at staa til Raadighed for militære Øjemed, og Telegraf- ingeniør Schiøtz blev attacheret 3. Generalkommando. I Dagene fra 20. til 25. December 1863 blev det danske Personale fjernet fra Stationerne Rendsborg, Neumünster og Altona, men da Krigen den 1. Februar brød ud i lys Lue, blev Forholdene ganske forvirrede. I Løbet af Januar Maaned gik alle Stationerne i Sønder- jylland ind under Krigstelegrafen, hvis Chef var Oberstløjtnant, nu Oberst, fhv. Raadmand Abrahamson, og efterhaanden som de danske Tropper trak sig tilbage, maatte Personalet forlade Stationerne og overgive disse til de tyske Telegraffunktionærer. Den 1. Februar standsede al Forbindelse fra Dannevirke Syd paa, saavel pr. Tele- graf som pr. Post, og Stationen i Flensborg fik den 4. s. M. Ordre til, at 3*