Statstelegrafen 1854-1904
Forfatter: O.H. Henrichsen
År: 1904
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 167
UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB
DOI: 10.48563/dtu-0000259
DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
TELEGRAFNETTETS UDVIKLING
Aaret 1868 er saaledes af Betydning derved, at man begyndte
Samarbejdet med de Telegrafselskaber, der for en stor Del bleve
stiftede under Medvirkning af Etatsraad C. F. Tietgen.
Et Konsortium bestaaende af James Wgld, David Chapman,
James John Cooper Wyld m. fl. havde i 1865 opnaaet Koncession
paa Kabelforbindelser mellem Danmark og Norge og Danmark og
England samt mellem Storbritannien eller Irland og Nordamerika
over Færøerne, Island og Grønland, og til Udnyttelse af disse Kon-
cessioner stiftedes i 1866 »The North Atlantic Telegraph Company«,
hvis danske Bestyrelsesmedlemmer vare Etatsraaderne Tietgen og
O. B. Suhr.
Dette Selskab, hvis Opgave var at søge Oberst Shaffners
Projekt om en nordatlantisk Telegrafforbindelse virkeliggjort,
kom heller ikke til at opfylde sin oprindelige Bestemmelse, men
da Selskabet havde sikret sig Koncession paa en dansk-norsk-
engelsk Telegrafforbindelse, hvis Fuldførelse skulde ske inden for
en Tidsfrist af 1 Aar, og der viste sig Vanskeligheder ved at skaffe
den dertil fornødne Kapital til Veje, bestemte en af Selskabets
Stiftere, Kabelfabrikant Newall sig til for egen Regning at begynde
med Udlægningen af et dansk-norsk Kabel, hvilken Plan foruden af
Tietgen og Suhr ogsaa støttedes af Købmand H. G. Erichsen i
Newcastle.
Det lykkedes i Maj 1867 at faa udlagt dette Kabel mellem
Hirtshals og Arendal, hvorefter den dansk-norske Korrespondance
udveksledes ad denne Vej gennem Stationerne i Arendal og Frede-
ricia. Hirtshals—Arendal Kablet aabnedes for Korrespondance den
1. Juli 1867 med en Takst af 1 Frank pr. Telegram.
Denne Forbindelses heldige Fuldførelse skabte Tillid til Fore-
tagender af lignende Art; i Januar 1868 stiftedes det »Dansk-Norsk-
Engelske Telegrafselskab«, der overtog det dansk-norske Kabel og
i April Maaned opnaaede en 30-aarig Koncession paa Kabelfor-
bindelser mellem Danmark og Norge samt Danmark og England.
Selskabets Formand blev Etatsraad Tietgen.