Statstelegrafen 1854-1904

Forfatter: O.H. Henrichsen

År: 1904

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 167

UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB

DOI: 10.48563/dtu-0000259

DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 202 Forrige Næste
52 TELEGRAFNETTETS UDVIKLING direkte Forbindelse med Berlin. I 1895 fik Kjøbenhavn endvidere direkte Forbindelse med Kristiania ved en Ledning gennem Sverige, udelukkende til Raadighed for den dansk-norske Korrespondance, saaledes at den telegrafiske Korrespondance med Norge nu udveksles ad to Veje, nemlig gennem nysnævnte Ledning og over Fredericia- Hirtshals til Arendal gennem det dansk-norske Kabel. Hovedstaden savner endnu kun en direkte Linie til London, idet dens kommercielle Forbindelser med andre Landes Hovedstæder er af ringere Betydning. Paa Grundlag af det bestaaende indenlandske Net og de til Ud- landet etablerede Kabelforbindelser har Telegrafvæsenet udviklet sig og forøget sit Ledningsantal og Antallet af sine Stationer jævnt i Aarene fra 1874 til 1892. Kun i et enkelt Aar, nemlig 1882, har For- øgelsen af Stationernes Antal været særlig stor, idet der aabnedes ikke mindre end 19 Stationer i de mest forskellige Dele af Landet. Udviklingen har i øvrigt kun medført, at der etableredes 1 å 2, højt regnet 4 å 6 Stationer om Aaret, og Grundene hertil maa søges, ikke i Erhvervslivets Stilstand, men i Telefonnettets Ud- vikling, hvilken særligt efter 1882 har bevirket, at der ikke har været Trang til at forøge Telegrafstationernes Antal. Siden 1898 har man endogsaa begyndt paa at omdanne mindre Telegrafstationer til »Telegrafstationer med Telefondrift«, idet man derved har opnaaet den Fordel, at der ogsaa kan føres Telefon- samtaler fra disse Stationer. Medvirkende Aarsager til dette Skridt har ogsaa været, at man lettere kunde faa en Telefonstation end en Telegrafstation bestyret og betjent af private i saadanne Egne, hvor der paa Grund af den ringe Korrespondance ikke med Fordel kunde ansættes fast Telegrafpersonale. Endvidere maa det nævnes, at den betydelige Udvikling, der har fundet Sted i Danmarks Jernbanenet ved Anlæggelsen af mange private Jernbaner, har skaffet Telegrafnettet en betydelig Forøgelse, idet saa godt som alle disse Baners saavel som Statsbanernes Stationer — dels betjente ved Telegraf, dels ved Telefon — ere bievne aabnede forTelegrafkorrespondance, for nogle Stationers Vedkommende baade for indenlandsk og udenlandsk, for andre Stationers Ved- kommende kun for indenlandsk Korrespondance.