Statstelegrafen 1854-1904
Forfatter: O.H. Henrichsen
År: 1904
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 167
UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB
DOI: 10.48563/dtu-0000259
DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELEFONNETTETS UDVIKLING
61
Overbestyrelse om Oprettelse af et Telefon-Aktieselskab, der helst
burde omfatte hele Landet. Dette skulde efter Forslaget inddeles i
Telefonkredse bestaaende af forskellige Byer og deres Opland, og
Telefontjenesten skulde besørges af Statstelegrafens Personale. I
øvrigt gik Forslaget ud paa til en Begyndelse at oprette et sjæl-
landsk Telefonselskab med en Aktiekapital paa 30,000 Kr. og et
Telefonabonnement paa 100 Kr. pr. Abonnent. Telegrafvæsenet
stillede sig imidlertid den Gang ret køligt over for dette Forslag,
nærmest fordi Indenrigsministeriets Tilbud om Oprettelse af Telefon-
stationer paa Landet ikke var blevet benyttet, og der kunde ikke
gives noget Tilsagn om, under hvilke Betingelser Telegrafvæsenet
vilde kunne arbejde sammen med private Telefonanlæg. Den Ret-
ning, Telefonudviklingen tog, og den ret generende Konkurrence, der
skabtes for den indenlandske Telegrafkorrespondance gennem Telefon-
selskabernes Virksomhed, førte imidlertid til, at man i 1883 gjorde
Forsøg paa at gøre den private Telefonvirksomhed afhængig af
Staten og forelagde Rigsdagen et Forslag til Lov om Eneret for
Staten til at oprette og drive Telegraf- og Telefonanlæg i Danmark.
Dette Forslag, som blev forelagt af Indenrigsminister Ingerslev og
efter en Del Betænkeligheder vedtaget i Landstinget, naaede ikke
længere end til 1. Behandling i Folketinget, og Telefonselskaberne
fortsatte deres Virksomhed, kun hindrede i at slutte deres Net
sammen over hele Landet af Statens Højhedsret over Have, Bælter
og Sunde, der bevirkede, at Selskaberne ikke uden Tilladelse kunde
nedlægge Telefonkabler mellem Landsdelene.
Imidlertid fik Staten i 1885 sine første Telefonstationer i Tilslut-
ning til de nærmest liggende Telegrafstationer, nemlig Fjaltring,
Harboøre, Klitmøller og Nymindegab, der i Maanederne September
til December aabnedes for Korrespondance.
Indtil 1888 blev der ved Kysterne oprettet 32 Telefonstationer,
der bleve til megen Nytte for Fiskeriet; i dette Spor fortsatte man,
og der oprettedes nu Aar for Aar flere saakaldte Landtelefonstationer,
efter Overenskomst dels med de vedkommende Sogneraad, dels med
Privatmænd, paa. de Betingelser, at Kontrahenten besørgede Sta-