Statstelegrafen 1854-1904

Forfatter: O.H. Henrichsen

År: 1904

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 167

UDK: 061.5(489) Pos, 621.3.95 Hen TB

DOI: 10.48563/dtu-0000259

DENS TILBLIVELSE OG VÆKST ET FESTSKRIFT UDGIVET AF TELEGRAFDIREKTORATET.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 202 Forrige Næste
TELEFONNETTETS UDVIKLING 61 Overbestyrelse om Oprettelse af et Telefon-Aktieselskab, der helst burde omfatte hele Landet. Dette skulde efter Forslaget inddeles i Telefonkredse bestaaende af forskellige Byer og deres Opland, og Telefontjenesten skulde besørges af Statstelegrafens Personale. I øvrigt gik Forslaget ud paa til en Begyndelse at oprette et sjæl- landsk Telefonselskab med en Aktiekapital paa 30,000 Kr. og et Telefonabonnement paa 100 Kr. pr. Abonnent. Telegrafvæsenet stillede sig imidlertid den Gang ret køligt over for dette Forslag, nærmest fordi Indenrigsministeriets Tilbud om Oprettelse af Telefon- stationer paa Landet ikke var blevet benyttet, og der kunde ikke gives noget Tilsagn om, under hvilke Betingelser Telegrafvæsenet vilde kunne arbejde sammen med private Telefonanlæg. Den Ret- ning, Telefonudviklingen tog, og den ret generende Konkurrence, der skabtes for den indenlandske Telegrafkorrespondance gennem Telefon- selskabernes Virksomhed, førte imidlertid til, at man i 1883 gjorde Forsøg paa at gøre den private Telefonvirksomhed afhængig af Staten og forelagde Rigsdagen et Forslag til Lov om Eneret for Staten til at oprette og drive Telegraf- og Telefonanlæg i Danmark. Dette Forslag, som blev forelagt af Indenrigsminister Ingerslev og efter en Del Betænkeligheder vedtaget i Landstinget, naaede ikke længere end til 1. Behandling i Folketinget, og Telefonselskaberne fortsatte deres Virksomhed, kun hindrede i at slutte deres Net sammen over hele Landet af Statens Højhedsret over Have, Bælter og Sunde, der bevirkede, at Selskaberne ikke uden Tilladelse kunde nedlægge Telefonkabler mellem Landsdelene. Imidlertid fik Staten i 1885 sine første Telefonstationer i Tilslut- ning til de nærmest liggende Telegrafstationer, nemlig Fjaltring, Harboøre, Klitmøller og Nymindegab, der i Maanederne September til December aabnedes for Korrespondance. Indtil 1888 blev der ved Kysterne oprettet 32 Telefonstationer, der bleve til megen Nytte for Fiskeriet; i dette Spor fortsatte man, og der oprettedes nu Aar for Aar flere saakaldte Landtelefonstationer, efter Overenskomst dels med de vedkommende Sogneraad, dels med Privatmænd, paa. de Betingelser, at Kontrahenten besørgede Sta-