Statstelegrafen 1854-1904

TELEFONNETTETS UDVIKLING 69 ved, at man i November 1902 har udlagt et Telefonkabel mellem Helsingør og Helsingborg og i Januar 1903 et Telefonkabel mellem Rødby og Femern. Efter at disse Kabler ere traadte i Virksomhed, har Danmarks mellemrigske Telefonkorrespondance faaet en betydelig Forøgelse, ligesom der er Udsigt til, at en transiterende Telefonkorrespondance mellem Norge og Sverige paa den ene Side og Tyskland paa den anden Side med Tiden vil udvikle sig. Hidtil har Transitkorrespon- dancen kun været ringe, men Erfaringerne med Hensyn til den mellemrigske og indenrigske Korrespondances hurtige og regelmæs- sige Vækst tyde paa, at den inden ret længe vil naa en betydelig Størrelse. Kun ganske enkelte Steder, som paa Skagen og Taasinge, har Statstelefonen ogsaa de lokale Telefonnet paa sin Haand. Statstelefonens mellembys Linier havde ved Slutningen af Finans- aaret 1902—03 en Længde af ca. 1,200 Kilometer med ca. 4,500 Km. Dobbeltledninger. Til mindre Telegrafstationer, der betjenes ved Telefonapparat, og Stats-Landtelefonstationer er der anlagt ca. 1,130 Km. Linier, af hvilke 787 Km. have Enkelt- og 655 Km. Dobbeltledninger. Af undersøiske Telefonkabler har Statstelefonen ca. 115 Km. med ca. 231 Km. Dobbeltledninger. Antallet af Statstelefon-Centralstationer er 56, og af Stats-Landtelefonstationer findes der 128. I nævnte Finansaar blev der udført ca. 359,000 indenlandske Stats- telefonsamtaler med ca. 405,000 Perioder å 3 Minutter, med Tysk- land blev der udvekslet ca. 17,000 Samtaler, med Sverige ca. 40,000 og med Norge ca. 5,000; den samlede Trafik har udgjort ca. 421,000 Samtaler, hvilket er ca. 85,000 mere end i Finansaaret 1901—02 og 183,000 mere end i Finansaaret 1900—01. I det Tidsrum af 10 Aar, i hvilket Stats telefonen har været i Virksomhed, har den fra en ringe Begyndelse bredt sig over Landet