Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

226 TRÅADLOS TELEGRAFI skal være forpligtede til at telegrafere med ethvert Skib, som søger Forbindelse med Stationen. Dernæst er man blevet enig om i Alminde- lighed til Telegrafering mellem Kyst- og Skibsstationer at anvende elektriske Svingninger mecl et Svingningstal af 1 eller % Million Sving- ninger i Sekundet, svarende til en Bølgelængde af henholdsvis 300 og 600 Meter. Større eller mindre Bølgelængder kan dog benyttes under særlige Forhold. Meget store Bølgelængder bruges navnlig ved Lang- telegrafering; ved Telegrafering over Atlanterhavet anvender Marconi endog Bølgelængder over 3000 Meter. — For Telegraf samkvemmet gælder den Hovedregel, at det er Skibsstationerne, der kalder paa Kyststationerne. Skibet bør ikke kalde, før det er den paagældende Kyststation nærmere end % af den for Skibsstationen normale Række- vidde. Inden der kaldes, skal Skibets Modtagerapparat indstilles saa nøje som muligt til at opfange elektriske Bølger fra Kyststationen, saa at det mærkes, hvis denne er i Færd med at telegrafere; i saa Fald afventes Telegraferingens Ophør. Kaldningen foregaar ved et bestemt »Vækketegn« efterfulgt af det særlige Signal for den Station, der øn- skes Samkvem med, og endelig afgives det for den kaldende Station særlige Signal. Kyststationen svarer dernæst paa lignende Maade. Efter at have modtaget Svar melder Skibet sin Afstand og Retning fra Kyst- stationen, sin Kurs og Farthastighed samt det Antal Ord, som ønskes afsendt. Kyststationen svarer med at angive Antallet af Ord, som den vil sende Skibet, hvorefter den egentlige Telegramudveksling begynder — i Reglen med at Kyststationen afsender dé Telegrammer, den har liggende til det paagældende Skib. Telegrafering mellem Skibe ind- byrdes maa kun finde Sted, naar Kyststationer ikke forstyrres der- ved, og alle overflødige Signaler og Ord er forbudt. For Nødsignalet maa naturligvis al anden Telegrafering vige. Ved det almindelige Telegraf samkvem med Koffardiskibe opfanger disse kun Telegraitegnene ved Telefon, men som før nævnt kan Radio- telegrammer ogsaa nedskrives direkte. Naar man anvender synkrone Bevægelser paa de korresponderende Stationer (se S. 164), bliver det ogsaa muligt at faa Telegrammerne trykt med Typer, dog kun under Forudsætning af, at Telegraferingen kan foregaa mecl tilstrækkelig Regelmæssighed og Hurtighed. En dansk Opfinder Hans Knudsen har konstrueret Apparater til Typetryktelegrafi, ja endog til Billedtelegrafi ved elektriske Bølger og forevist dem i Virksomhed i London. Større Betydning har dog sikkert et af den norske Marinekaptajn Hovland opfundet Typetrykapparat, som er prøvet ved traadløs Telegrafering mellem Melsomvik og Tjørnø. Det har den Ejendommelighed, at det let kan indrettes til hemmelig Korrespondance paa en saadan Maade,