Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
TRAADLØS TELEFONI
svingninger. Talen bliver derved saa at sige indpræget i de elektriske
Bølger, som udsendes fra det til Lysbueapparatet knyttede Lufttraads-
net; der udgaar fra Nettet et uafbrudt Bølgetog; men Bølgerne er
snart stærkere, snart svagere, vekslende i Takt med Talens Lydsving-
ninger. Naar der nu paa Modtagerstationen findes en Termodetektor
(S. 218), som under Paavirkning af de elektriske Bølger sender en
Strøm gennem en Høretelefon, saa vil Strømstyrken veksle i Takt
med Talens Svingninger, og Telefonens Plade vil gengive disse som
Lyd til Øret.
Allerede i 1906 lykkedes det Valdemar Poulsen at udføre traadløs
lelefoni paa korte Afstande. Senere har han telefoneret baade mel-
lem Lyngby og Esbjerg og mellem Lyngby og Berlin; ja mellem Poul-
sen-Stationer i Amerika er der endog telefoneret 680 Kilometer, cl. v. s.
saa langt som mellem Kristiania og København. Mange har eksperi-
menteret med Radiotelefoni efter forskellige »Systemer«, d. v. s. under
Anvendelse af forskellige Mikrofoner, Modtager- og Af sender-Anord-
ninger, men med Benyttelse af Poulsen’ske Lysbuesvingninger.
Radiotelefonien vil maaske ikke blot kunne faa Betydning for
Telefonering mellem Skibe, men ogsaa finde Anvendelse til Telefone-
ring lange Strækninger over Havet, fordi lange Kabler svækker og
udvisker Talen stærkt (S. 200). Derimod er det udelukket, at den kan
konkurrere med Traadtelefonien i det almindelige Telefonsamkvem i
en By el. desl., da Traadene her ikke blot skal muliggøre Lydover-
føringen, men ogsaa lede Tale fra mange forskellige Mennesker hver
til sit rette Maal. ■
Billedtelegrafi. Saa snart Menneskene havde lært at høre gen-
nem en elektrisk Ledningstraad, meldte sig straks det Spørgsmaal,
om man ikke ogsaa kunde lære den Kunst at s e g e n n e m en Led-
ningstraad (»elektrisk Fj ærnsy n«). Vi er imidlertid endnu
overmaade langt fra dette Maal, og man kan med en vis Ret sige, at
den nævnte Kunst stiller Krav til den elektriske Strøm, som er ufor-
enelige med dens Natur, saa at den i alt Fald kun kan tænkes at op-
fylde dem ad Omveje.
At faa Lys omsat til elektrisk Strøm og denne atter til Lys er i
og for sig ikke svært; men hvad vi ser for vore Øjne, har jo Udstræk-
ning i Rummet og vil i Reglen tillige bestandig veksle Skikkelse, saa
at det i ethvert Nu er et nyt rumligt Billede, der saa at siges skal
klemmes ind i Ledningstraaden, og vi kan ikke se nogensomhelst Mu-
lighed for at »sammenklemme« Billedet i Traadens Tværsnit saaledes.
at f. Eks. Elektricitetsbevægelsen i hvert Punkt af Tværsnittet svarede