Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

134 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM Fig. 118. En af Edisons første Glødelamper. ved Søm; i tørt Vejr kunde denne Telegraflinie virkelig bruges. Og overalt hvor han senere færdedes, tumlede hans Hjærne med Opfindel- ser, som han straks søgte at sætte i \ ærk med de Midler, han havde til RaadighecL Idéer, som andre har haft, men ikke rigtig kunnet faa noget ud af, har han ofte taget op og søgt at gennemføre paa en mere praktisk Maade, og derfor er det ikke altid let at sige, hvad der skyldes Edison, og hvad andre bør have Æren for. Naar nu hertil kommer, at Edisons Landsmænd, efter at han først var blevet berømt, var meget til- bøjelige til at tilskrive ham alle mulige Op- findelser, saa kan man forstaa, at den stærke Glans, der staar om hans Navn, undertiden i nogles Øjne kan faa et humbugsagtigt Skær. Men selv om det maa indrømmes, at Edison i Modsætning til Faraday ofte har syntes Mængden større, end han var, saa er dog det, han virkelig har udrettet, fuldt tilstræk- keligt til at sikre ham en fremtrædende Plads blandt Elektricitetens Stormænd. Og navn- lig kan det ikke betvivles, at hans Virksom- hed har haft banebrydende Betydning for Stærkstrømsteknikken. Den Gang da Edison traadte til, var man naaet et godt Stykke frem paa dette Om- raade. Man kunde tilvejebringe meget stærke Strømme ved en Dampmaskine, idet denne drejede en strømfrembringende elektromag- netisk Maskine — Dynamoenvilvi kalde den. Ved at lede Strømmen ind i en anden elektromagnetisk Maskine — E lektromo- t o r e n — kunde man faa denne til at af- give Drivkraft til en Drejebænk, et Hejse- værk el. des].; gennem Mellemleddene, Dynamo, elektrisk Ledning og Elektromotor fik man saa] edes Arbejdskraften overført fra Kraftma- skine til Arbejdsmaskine*), rigtignok foreløbig kun med saa store Kraft- tab, at Metoden ikke havde nævneværdig praktisk Betydning. End- *) Ved »Kraftmaskiner« forstaar man Maskiner, som modtager Arbejdskraften fra de naturlige Kraftkilder — som Dampmaskinen fra Kullet, Vandhjulet fra Floden, Møllevingerne fra Vinden —, medens de Maskiner, som udnytter Arbejdskraften til forskellige Formaal — f. Eks. Spinding, Høvling, Drejning, Kornmaling, Ladning, Los- ning' o. s. v. — kaldes Arbejdsmaskine!.