Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
142 ELEKTRICITETSVÆRKER for jævnstrøm fra en Dampmaskine i en Fabrik fordeles til Fabrikkens Arbejdsma- skiner Paa ret lange Afstande kan saadanne mekaniske Transmissioner ikke godt anvendes; men her kunde en Vandstrøm gøre Tjeneste paa lignende Maade som en elektrisk Strøm, idet man lader en Kraftma- skine drive ikke en Dynamo, men en Pumpe, som sender V and under stærkt Tryk gennem en Rørledning; gennem denne kan V andstrømmen føres til en eller flere Vandkraftsmotorer, hvor Vandtrykket drejer en Aksel randt, saa at Vandstrømmen ved Hjælp af Vandkraftsmotoren kan afgive Arbejdskraft til en Arbejdsmaskine, ligesom den elektriske Strøm kan gøre det ved Hjælp af en Elektromotor. Men det er kun i faa Tilfælde, at en saadan Kraftoverføring ved en Vandstrøm kan være at foretrække for den elektriske Kraftoverføring; og medens Vandstrømmens Energi kun kan blive til mekanisk Drivkraft, kan den elektriske Strøms Energi ogsaa forvandles til Lys. I denne Henseende ligner Energioverføring ved Gas derimod den elektriske Energioverføring. Af Stenkullene kan vi frembringe Gas, røm indeholder en større eller mindre Del af Kullenes kemiske Energi, og Gassen kan ledes gennem lange Rør til Forbrugssteder, hvor dens Energi kan blive saa vel til Varme og Lys som til Drivkraft i Gasmotorer. Gassen er da ogsaa Elektricitetens farligste Medbejler; men Elektrici- teten har dog et langt videre Virkefelt og langt rigere Fremtidsmulig- heder. Dynamoer. Naar vi vil lære Indretningen af Stærkstrømsanlæg at kende, er det rimeligt, at vi begynder med D y n a m o e n, der frem- bringer Strømmen. Vi har jo allerede S. 94 haft at gøre med en Ma- skine, der kunde omsætte mekanisk Arbejde til elektrisk Strøm, nemlig den saakaldte Magnetinduktor. Den gav imidlertid Vekselstrøm, d v. s. Strøm, som stadig skiftede Retning, eller i alt Fald selv om røm men ved en Kommutator eller Strømvender gjordes ensrettet ujævn Strøm. Nu kan Vekselstrøm ganske vist godt anvendes i Stærkstrøms- teknikken; den var endog eneraadende i den første Tid, og er maas e atter ved at erobre Herredømmet. Men ved Edisons Centralanlæg be- nyttedes »Jævnstrøm« eller »L i g e s t r ø ni«, d. v. s. Strøm, som ikke uden særlig Foranledning forandrer Retning eller Styike, og ve almindelige Centralanlæg, der spreder elektrisk Energi i en ikke altfoi vid Omkreds, anvendes som oftest Jævnstrøm. Det er saadanne An- læg, vi i dette Afsnit vil holde os til; Omtalen af Vekselstrøm udsætter vi derfor til næste Afsnit, hvor vi faar at gøre med mere vidtstrakte Anlæg. En praktisk anvendelig Maskine, der kunde give ensrettet btrøm