Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
142 ELEKTRICITETSVÆRKER for jævnstrøm
fra en Dampmaskine i en Fabrik fordeles til Fabrikkens Arbejdsma-
skiner Paa ret lange Afstande kan saadanne mekaniske Transmissioner
ikke godt anvendes; men her kunde en Vandstrøm gøre Tjeneste paa
lignende Maade som en elektrisk Strøm, idet man lader en Kraftma-
skine drive ikke en Dynamo, men en Pumpe, som sender V and under
stærkt Tryk gennem en Rørledning; gennem denne kan V andstrømmen
føres til en eller flere Vandkraftsmotorer, hvor Vandtrykket drejer en
Aksel randt, saa at Vandstrømmen ved Hjælp af Vandkraftsmotoren
kan afgive Arbejdskraft til en Arbejdsmaskine, ligesom den elektriske
Strøm kan gøre det ved Hjælp af en Elektromotor. Men det er kun
i faa Tilfælde, at en saadan Kraftoverføring ved en Vandstrøm kan
være at foretrække for den elektriske Kraftoverføring; og medens
Vandstrømmens Energi kun kan blive til mekanisk Drivkraft, kan den
elektriske Strøms Energi ogsaa forvandles til Lys.
I denne Henseende ligner Energioverføring ved Gas derimod den
elektriske Energioverføring. Af Stenkullene kan vi frembringe Gas, røm
indeholder en større eller mindre Del af Kullenes kemiske Energi, og
Gassen kan ledes gennem lange Rør til Forbrugssteder, hvor dens Energi
kan blive saa vel til Varme og Lys som til Drivkraft i Gasmotorer.
Gassen er da ogsaa Elektricitetens farligste Medbejler; men Elektrici-
teten har dog et langt videre Virkefelt og langt rigere Fremtidsmulig-
heder.
Dynamoer. Naar vi vil lære Indretningen af Stærkstrømsanlæg at
kende, er det rimeligt, at vi begynder med D y n a m o e n, der frem-
bringer Strømmen. Vi har jo allerede S. 94 haft at gøre med en Ma-
skine, der kunde omsætte mekanisk Arbejde til elektrisk Strøm, nemlig
den saakaldte Magnetinduktor. Den gav imidlertid Vekselstrøm, d v. s.
Strøm, som stadig skiftede Retning, eller i alt Fald selv om røm
men ved en Kommutator eller Strømvender gjordes ensrettet ujævn
Strøm. Nu kan Vekselstrøm ganske vist godt anvendes i Stærkstrøms-
teknikken; den var endog eneraadende i den første Tid, og er maas e
atter ved at erobre Herredømmet. Men ved Edisons Centralanlæg be-
nyttedes »Jævnstrøm« eller »L i g e s t r ø ni«, d. v. s. Strøm, som
ikke uden særlig Foranledning forandrer Retning eller Styike, og ve
almindelige Centralanlæg, der spreder elektrisk Energi i en ikke altfoi
vid Omkreds, anvendes som oftest Jævnstrøm. Det er saadanne An-
læg, vi i dette Afsnit vil holde os til; Omtalen af Vekselstrøm udsætter
vi derfor til næste Afsnit, hvor vi faar at gøre med mere vidtstrakte
Anlæg.
En praktisk anvendelig Maskine, der kunde give ensrettet btrøm