Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
174
ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM
nævnt for Tiden (i 1910) 4 store Dynamoer. Hver af disse er dannet
af en udvendig Jærnring med 16 indadvendende Magnetpoler, indenfor
hvilke Ankeret drejes rundt; men et ringformet Hylster skjuler saa
temmelig det meste af Dynamoen med Undtagelse af Kommutatoren
med de strømaf tagende Koste. Hver Dynamo er »direkte koblet« til
sin Dampmaskine, d. v. s. en Forlængelse af Dampmaskinens Aksel
er tillige Aksel for Dynamoankeret. Akslen gør ca. 100 Omdrejninger i
Minuttet, og et stort Svinghjul sørger for, at Bevægelsen bliver jævn.
Hver Dynamo formaar at sende noget over 1500 Hestekræfter —
eller i elektrisk Maal ca. 1200 Kilowatt — ud i Ledningerne i Form
af elektrisk Energi. Hvis al Energien blev anvendt til Belysning i Kni-
tr aadsglødelamper paa 16 Normallys, vilde der være nok til en Snes
Tusind saadanne Lamper. De 4 Dynamoer tilsammen kunde altsaa
give Strøm til ca. 80 000 Lamper. Omtrent den halve Ydeevne har
Dynamoerne i Elektricitetsværkets ældre Afdeling, der med sine Dy-
namoer, Dampmaskiner og Kedler i Grunden danner et Elektricitets-
værk for sig. Endvidere kunde Værkets Akkumulatorbatteri nære hen-
imod en Snes Tusind Lamper.
Desuden findes der i Hovedstaden 3 andre store Værker, nemlig
Østre-, Vestre- og Frederiksberg Elektricitetsværker, som imidlertid
for en meget væsentlig Del leverer Strøm til Sporvejsdriften. Efter
at Elektricitetsprisen i 1905 blev betydeligt nedsat, voksede Tilslut-
ningen af private Forbrugere saa stærkt, at man i 1907 maatte skride
til at forøge Maskinanlægget i Gotersgadeværket med de sidste to af
de 4 Maskinsæt, hvortil der var Plads i den ny Afdeling.
For Enden af den nye Maskinhal i Gotersgade ses den til Værkets
nye Del hørende Fordelingstavle (til højre paa Fig. 149, hvor
dog kun den ene Halvdel er udfyldt, da Fotografiet er taget inden
Udvidelsen i 1907). Den ældre Afdelings Fordelingstavle, hvis venstre
Side er vist i Fig. 150, ser nok saa interessant ud med sine talrige Af-
brydere, Strømskiftere, Maaleapparater m. m.; men den større Simpel-
hed ved den nye Tavle er naturligvis i Virkeligheden et Udtryk for,
at det nye Værk i teknisk Henseende staar højere end det gamle, som
med sine mange forskellige Maskiner næstendels kan betragtes som et
Musæum, der illustrerer den elektriske Udvikling i København.
Forøvrigt bliver det Indtryk af Simpelhed, man faar af den nye
lavle, dog noget formindsket, naar man i Stedet for blot at betragte
Marmortavlen forfra gaar gennem en Døraabning til venstre i Tavlen
(se Fig. 149) ind i Rummet bag den (Fig. 151). Her findes bl. a. til
venstre 4 store Kasser; i disse er anbragt de til de to Dynamoer hø-
rende Reguleringsmodstande, som ved 4 Aksler tværs over Rummet