Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
174 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM nævnt for Tiden (i 1910) 4 store Dynamoer. Hver af disse er dannet af en udvendig Jærnring med 16 indadvendende Magnetpoler, indenfor hvilke Ankeret drejes rundt; men et ringformet Hylster skjuler saa temmelig det meste af Dynamoen med Undtagelse af Kommutatoren med de strømaf tagende Koste. Hver Dynamo er »direkte koblet« til sin Dampmaskine, d. v. s. en Forlængelse af Dampmaskinens Aksel er tillige Aksel for Dynamoankeret. Akslen gør ca. 100 Omdrejninger i Minuttet, og et stort Svinghjul sørger for, at Bevægelsen bliver jævn. Hver Dynamo formaar at sende noget over 1500 Hestekræfter — eller i elektrisk Maal ca. 1200 Kilowatt — ud i Ledningerne i Form af elektrisk Energi. Hvis al Energien blev anvendt til Belysning i Kni- tr aadsglødelamper paa 16 Normallys, vilde der være nok til en Snes Tusind saadanne Lamper. De 4 Dynamoer tilsammen kunde altsaa give Strøm til ca. 80 000 Lamper. Omtrent den halve Ydeevne har Dynamoerne i Elektricitetsværkets ældre Afdeling, der med sine Dy- namoer, Dampmaskiner og Kedler i Grunden danner et Elektricitets- værk for sig. Endvidere kunde Værkets Akkumulatorbatteri nære hen- imod en Snes Tusind Lamper. Desuden findes der i Hovedstaden 3 andre store Værker, nemlig Østre-, Vestre- og Frederiksberg Elektricitetsværker, som imidlertid for en meget væsentlig Del leverer Strøm til Sporvejsdriften. Efter at Elektricitetsprisen i 1905 blev betydeligt nedsat, voksede Tilslut- ningen af private Forbrugere saa stærkt, at man i 1907 maatte skride til at forøge Maskinanlægget i Gotersgadeværket med de sidste to af de 4 Maskinsæt, hvortil der var Plads i den ny Afdeling. For Enden af den nye Maskinhal i Gotersgade ses den til Værkets nye Del hørende Fordelingstavle (til højre paa Fig. 149, hvor dog kun den ene Halvdel er udfyldt, da Fotografiet er taget inden Udvidelsen i 1907). Den ældre Afdelings Fordelingstavle, hvis venstre Side er vist i Fig. 150, ser nok saa interessant ud med sine talrige Af- brydere, Strømskiftere, Maaleapparater m. m.; men den større Simpel- hed ved den nye Tavle er naturligvis i Virkeligheden et Udtryk for, at det nye Værk i teknisk Henseende staar højere end det gamle, som med sine mange forskellige Maskiner næstendels kan betragtes som et Musæum, der illustrerer den elektriske Udvikling i København. Forøvrigt bliver det Indtryk af Simpelhed, man faar af den nye lavle, dog noget formindsket, naar man i Stedet for blot at betragte Marmortavlen forfra gaar gennem en Døraabning til venstre i Tavlen (se Fig. 149) ind i Rummet bag den (Fig. 151). Her findes bl. a. til venstre 4 store Kasser; i disse er anbragt de til de to Dynamoer hø- rende Reguleringsmodstande, som ved 4 Aksler tværs over Rummet