Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

180 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM Tiendedel af, hvad Maskinerne kunde have ydet, om de havde arbejdet uafbrudt Dag og Nat. Udnyttelsen er meget bedre ved de Værker, der forsyner Sporvognene med Strøm, men ogsaa ved Gotersgadeværket har Forholdene forbedret sig til Dels paa Grund af Tilknytning til Elek- tromotorer. Disses Forbrug er nemlig langt jævnere fordelt over Aaret og Dagen end Lampernes, og tillige er den hele aarlige Benyttelsestid i Reglen meget større for Motorerne end for Lamperne. Selv om vi her alene betragter Sagen fra Værkernes Side — ikke fra Forbrugernes - er der altsaa god Mening i, at Værkerne leverer Strøm til Motor- brug til lavere Pris end Strøm til Belysning. Prisen i København var i 1892, da Gotersgacles Elektricitetsværk toges i Brug, 80 Øre pr. Kilo- watttime til Lys, 30 Øre til Motorer; Lysprisen gik saa efterhaanden ned til 60, 50 og endelig i 1905 til 35 Øre, Motorprisen til 20 og der- efter til 15 Øre, som den endnu er. Paa Frederiksberg blev den i 1906 nedsat til 10 Øre. I Aarets mørkeste Tid falder det stærkeste Forbrug til Lys inden Kl. 5, altsaa medens Motorerne paa Værksteder og andetsteds endnu er i fuld Virksomhed; Værkerne maa derfor indrettes til at bestride det stærkeste Lysforbrug og det fulde Motorforbrug samtidig. Det vilde aabenbart være meget fordelagtigt for Værkernes Drift, om man paa den Tid, da Lysforbruget er størst, kunde faa Folk til at indskrænke eller standse alt andet Forbrug. Man har derfor i nogle Byer indført en »Dobbelttarif« efter det Princip, at Elektricitetsprisen om Aftenen, naar Lamperne er tændt, er meget højere end om Dagen; Motorfor- brugerne o. a. vil derved faa en stærk Spore til saa vidt gørligt at undgaa Strømforbrug i Værkernes travleste Tid; dette System kræver særlige »Dobbelttarifmaalere« med to Tælleværker, af hvilke Strømmen sætter det ene i Gang i de dyre Timer, det andet i de billige; Apparatet kan i de forskellige Maaneder indstilles til at udføre Omskiftningen paa forskelligt Klokkeslet. Reguleringen af Ledningsnettets Spænding foregaar paa Gotersgadeværket inde fra den nye Fordelingstavle ved Hjælp af Trykknapper, som er anbragt her, og ved hvilke man styrer en stor og indviklet Celleskiftermekanisme, som er anbragt et helt andet Sted. Saa snart man trykker paa den ene eller anden Knap, vil en Elektro- motor nede ved Celleskifteren besørge Ind- eller Udskydning af Celler og derved regulere Spændingen ude i Byen. Ved Reguleringen retter man sig efter 2 Voltmetre, som angiver Spændingen henholdsvis paa Plus- og Minussiden; men for nærmere at forstaa, hvad det egentlig er, disse Voltmetre viser, maa vi kende Hovedtrækkene af Ledningsnettets Ordning.