Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM 187 saa indgaaet et nøje Forbund. Dette er f. Eks. Tilfældet i Ringsted. Anledningen til Opførelsen af Elektricitetsværket var her den, at Gas- værket ikke uden en kostbar Udvidelse kunde opfylde de stærke Krav, der stilledes til det ved Juletid. Naar man nu i Stedet for at udvide Gasværket anlagde et Elektricitetsværk, fik Byen baade Del i Gassens og Elektricitetens Fortrin. Borgerne kunde faa Gas til Kogning og Stegning og elektrisk Drivkraft til smaa Maskiner, og de kunde frit vælge mellem Gasbelysning og elektrisk Lys. Det blev da bestemt at knytte et elektrisk Anlæg til Gasværket paa den Maade, at Elektrici- tetsværket byggedes tæt ved Gasværket og om Somren benyttede Gas fra dette som Kraftkilde, idet der anvendtes Gasmaskiner eller -mo- torer til Drift af Dynamoerne. Om Vinteren, naar der ude i Byen var god Brug for Gassen, skulde Gasmotorerne fødes med den saakaldte Vandgas, som kan fremstilles billigt i særlige Apparater, der ikke kræ- ver megen Plads. Paa denne Maade blev Gasværkets Produktion langt jævnere fordelt over Aaret, og dets Drift blev derfor mere øko- nomisk. . Anvendelsen af Gasmotorer drevne ved Vandgas er meget udbredt ved smaa Elektricitetsværker. Almindelig Gas fremkommer ved Op- hedning af Stenkul, idet noget Brint, som Kullet indeholder, dels lige- frem uddrives, dels forener sig med en Del af Kulstoffet til Luftarter (»Kulbrinter«), der ligesom Brinten er brændbare; men til Fremstilling af Vandgas skal netop bruges »gasfrit« Kul — enten Kokes, som er det, der bliver tilbage, naar Gassen uddrives af almindeligt Stenkul, eller Antracit, der af Naturen er næsten rent Kulstof. Idet en Blanding af atmosfærisk Luft og Vanddamp strømmer gennem glødende Antracit- kul, danner Luften, Vandet og Kulstof fra Antracitten ved forskellige kemiske Processer en Blanding, som efter passende Rensning føres ind i en Gasmotors Cylinder, hVor den ved sine Eksplosioner driver Stemp- let frem. Vandgassen kan fremstilles paa særlig simpel og bekvem Maade ved de saakaldte Sugegasværker, der ikke kræver nogen Gas- beholder, men laver Gassen efterhaanden som Maskinen har Brug for den. Det er nemlig her Gasmaskinen selv, der suger Luft- og Vand- damp gennem Kullet, og naar Kulovnen omgives med en Vandkappe, kan Vanddampen udvikles ved Spildevarmen fra Ovnen. Sugegasværkernes Brændsel er meget dyrere end almindeligt Sten- kul, ikke blot naar vi regner med Prisen pr. Ton eller Kilogram, men ogsaa, naar det tages i Betragtning, at Antracit indeholder betydeligt mere Varme end samme Vægt Stenkul. Til Gengæld udnytter en lille Dampmaskine Varmen langt daarligere end en Gasmaskine, i alt Fald, naar denne arbejder med fuld Kraft; endvidere gaar der om Sommeren,