Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
190 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM ses foroven paa Tavlen to Glødelamper, der paa en Maade, som det vilde føre for vidt at beskrive, kan anvendes til at kontrollere, om Led- ningerne nogetsteds ude i Byen har faaet Af ledning til Jorden. Endelig ses under Celleskifteren nogle Indretninger, ved hvilke man bl. a. kan sætte et af Voltmetrene i Forbindelse med Maaletraadene fra det ene eller andet af Ledningsnettets 3 Fødepunkter (se S 182). Paa Væggen findes til Siderne for Fordelingstavlen Elektricitets- værkets Samleskinner (Plus- og Minusskinnen), fra hvilke bl. a. ud- gaar Fødeledningerne til 3 Fødepunkter. Da det ene af disse ved det paagældende Anlæg ligger meget nær ved Stationen, vilde en lige Led- ning ud til det enten blive saa tynd, at den vilde opvarmes for stærkt af Strømmen eller ogsaa, naar den gjordes tykkere, give mindre Spæn- dingstab end de andre Fødeledninger. Da nu alle Fødepunkter skal have omtrent samme Spænding (se S. 182), lader man Strømmen til det paagældende Fødepunkt passere gennem en lang spiralrullet Led- ningstraad inde paa Stationen; det er denne indskudte »Modstand«, man ser under Samleskinnen til højre. — Under Skinnen til venstre ses en Elektricitetsmaaler. I de sidste Aar har Dieselmotorerne — en særlig Slags Petroleums- motorer, der bruger Raapetroleum som Brændsel — fundet Anvendelse i talrige mellemstore og mindre Elektricitetsværker. De har betydelige Fordele fremfor Sugegasværkerne, navnlig derved at Brændselet kan føres umiddelbart ind i Cylinderen uden forudgaaende Omdannelse^ i særlige Apparater, og uden at der kræves forudgaaende Opfyring. Dieselmotorer er tillige særdeles driftssikre og lette at passe, saafremt de er i alle Maader solidt og godt udført. Ved meget smaa Elektricitetsværker, der kun har Brug for ganske faa Hestekræfter, passer hverken Sugegasværker eller Dieselmotorer. (Man har dog anvendt Dieselmotorer helt ned til 8 Hestekræfter). Man maa da enten bruge Vindkraft eller hjælpe sig med en af de alminde- lige Petroleumsmotorer, der i Stedet for Raapetroleum bruger dyrere Petroleumsprodukter som Belysningsol je eller Benzin og tilmed ud- nytter Varmen af dette Brændsel langt daarligere end Dieselmotoren. Skønt Gas- eller Dieselmotorer som oftest maa foretrækkes, kan Dampmaskinen dog ikke helt forkastes som Drivkraft for mindre Elek- tricitetsværker. Bl. a. kan det nogle Steder være fordelagtigt at be- nytte Spildedampen til Opvarmning af Lokalerne. Endvidere fore- kommer der talrige Tilfælde, i hvilke man i Forvejen har en Damp- maskine, som man nu helt eller delvis vil benytte til Fremstilling af elektrisk Strøm — f. Eks. ved en Fabrik, hvor man vil indføre elek- trisk Drift af Arbejdsmaskiner eller blot elektrisk Lys. Man skulde