Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
200 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM Xindværkerne er imidlertid to Indretninger, »Vippeforlaget« C og den avtomatiske Nøgle X, som uden Menneskehjælp raader Bod paa Vind- kraftens Uregelmæssighed. Et Forlag er en Aksel, der tjener som Mellemled ved Overføring af Arbejdskraft mellem to andre Aksler, idet Forlaget ved Drivremme staar i Forbindelse med dem begge. I Fig. 166 staar saa ledes C ved Remmene rr og i Forbindelse med henholdsvis Dynamoens Aksel og den af Møllevingerne uregelmæssigt drevne Aksel A. Forlaget er her imidlertid ikke fast, men kan hæves og sænkes, idet det er anbragt i en Ramme, der er drejelig om Bolten D; det kaldes derfor et Vippe- forlag. Remmen R^R^ der er nogenlunde lodret og holder Forlaget oppe, kan glide noget paa Forlagets Remskive. Om Vippeforlaget hæves eller sænkes en Smule, har ingen Indflydelse paa Dynamorem- men rr, der er nogenlunde vandret, men Remmen RXR2 vil derved slappes eller strammes, saa at den kan komme til at glide mere eller mindre. Ved at anbringe en Vægt L paa Vippeforlaget kan man for- øge Remmens Stramhed; er Forlaget i Forvejen for tungt, kan L virke løftende ved at hænge i en Snor, som fra Forlaget gaar op over en Trisse. Ved en bestemt Stramhed af Remmen kan den under sin Gnidning kun udøve et Træk af ganske bestemt Størrelse. Naar det nu blæser, og Møllevingerne gaar rundt, vil de dreje Akslen A, denne igen Forlaget og denne atter Dynamoakslen med Ankeret. Er dettes Bevægelse tilstrækkelig hurtig, faar Dynamoen tilstrækkelig Spænding til at sende Strøm gennem Batteriet og lade det. Jo stærkere denne Strøm er, des mere Arbejdskraft medgaar der til Ankerets Drej- ning, og des større bliver altsaa Modstanden mod Forlagets Bevægelse. Naar Strømstyrken har naaet en vis Størrelse, er denne Modstand saa stor, at Remmen RXR2 ikke tager Forlaget helt med, men glider noget paa Remskiven. Antager vi nu, at Vindstyrken og dermed A’s Be- vægelseshastighed vokser, saa vil Remmen blot glide hurtigere paa Skiven; men da Remmen, hvad enten den glider hurtigt eller langsomt, udøver samme Træk i Skiven, holder Forlagets og Dynamoankerets Hastighed og dermed Strømstyrken sig uforandret, og der er altsaa ingen Fare for, at selv en nok saa stærk Blæst skal forøge Spændingen og Strømstyrken ud over, hvad Dynamo og Batteri kan taale. Vippeforlaget virker imidlertid regulerende ikke blot overfor Driv- kraftens Uregelmæssighed, men ogsaa overfor Forandringer i Batte- riets Spænding, under dettes Ladning eller under Celleskiftning. Naar Batterispændingen vokser, vilde Strømmen fra Dynamo til Batteri (Dynamostrømmen) aftage, hvis Dynamoens Hastighed og dermed dens Spænding blev uforandret; men ved aftagende Strømstyrke aftager jo