Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

206 ELEKTRICITETSVÆRKER FOR JÆVNSTRØM —Februar, saa at Udgifter til Pasning og Petroleum væsentlig be- grænses til disse 4 Maaneder, medens Pasning og Omkostninger ved Vinddriften i de 8 Maaneder bliver meget ringe. Ogsaa i de 4 mørke Maaneder bliver det kun en mindre Del af Kraften, der maa hentes fra Petroleum. Ved en mindre Gaard kunde man anvende en Hestegang som Re- serve, eller man kan helt spare Reserven. Naar Værket væsentlig bru- ges til Motordrift og kun for en mindre Del til Belysning, kræves der nemlig ikke noget uforholdsmæssig stort Batteri til at holde ud selv under lange Vindstiller, forudsat at man under saadanne Forhold helt eller næsten helt indstiller Motordriften og om fornødent ogsaa sparer paa Lyset. Skulde man et Aar under et usædvanlig langvarigt Vind- stille komme tilkort og blive nødt til at hjælpe sig med gamle Petro- leumslamper eller Stearinlys en Dags Tid eller to, saa er dette kun en ringe Ubehagelighed; paa mangfoldige andre Omraader kan uheldige Vejrforhold foraarsage ganske anderledes store Udgifter og Ulemper. At anvende Vinddrift ved synderlig store elektriske Anlæg vil næppe kunne betale sig; thi medens saavel Anlægsomkostninger som Drifts- omkostninger — navnlig Pasningsudgifterne — bliver forholdsvis meget mindre ved store end ved smaa Værker, naar de skal drives ved Brændsel, saa gælder dette ikke eller i alt Fald ikke i nær samme Grad om Vindelektricitetsværkerne; meget store Møller er endogsaa i For- hold til deres Arbejdskraft dyrere at bygge end smaa. Hvis det kunde lykkes at konstruere en Akkumulator, der var meget billigere end den nuværende, saa at store Mængder af Vindkraft kunde opsamles uden stor Bekostning, saa vilde Vindens Betingelser for at konkurrere med anden Drivkraft forøges betydeligt, og der kunde da blive Tale om at indrette større Anlæg, hvor flere Møller, med hver sin Dynamo sendte Strøm til et fælles Batteri, hvad der ikke volder nogen Vanskelighed. Men foreløbig er det kun Smaaanlæg, der hører under Vinddriftens Omraade. Spørger man nu om Betingelserne for, at et \ indelektricitetsværk kan betale sig, da kan dette Spørgsmaal slet ikke besvares i al Almin- delighed. Det vil i de enkelte Tilfælde bero paa mange forskellige For- hold. Foruden Vindforholdene og Brændselspriserne det paagældende Sted spiller navnlig ved smaa Gaardværker, som skal passes af Ejeren selv, dennes Dygtighed og Interesse for Sagen en stor Rolle. Fremfor alt maa han passe Batteriet med Omhu; hvis han eller hans Stedfor- træder letsindigt overanstrænger det ved under Vindstille at tappe den sidste Draabe af elektrisk Energi ud af det, kan denne kostbare Be- standdel af Anlægget hurtigt ødelægges. Endvidere er det af stor Vig-