Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

210 ELEKTRICITETSVÆRKER, FOR JÆVNSTRØM en 16-Lys-Kultraadslampe), selv om man med vaade Hænder greb fast om tykke Ledninger. En saadan Strøm er imidlertid paa ingen Maade ufarlig, navnlig hvis den faar Lov at virke ret længe; dette kan ske derved, at Strømmen selv volder Muskelkrampe, saa at Hænderne ikke kan slippe. Er Huden meget tør, kan Modstanden i denne undertiden være saa stor, at der næsten ingen Strøm gaar igennem den; derfor kan enkelte Mennesker uden Ulempe berøre to Klemmer med 220 Volts Spændingsforskel med hver sin Haand. Strømmens Virkning afhænger ogsaa af vedkommende Menneskes nervøse Modtagelighed, af Strøm- mens Vej gennem Legemet m. m. I en Grube i Tyskland skete det, at en Arbejder blev dræbt derved, at hans Nakke kom i Berøring med en Jævnstrømsledning med 300 Volts Spænding, samtidig med, at hans Hænder holdt fast om Jærndele, der var afledede til Jorden; Strøm- men maa antages her at have taget Vejen gennem Rygmarven. Ved endnu større Spænding, som de 440 Volt, der er imellem Yderlederne i et 2 x 220 Volts Trelederanlæg, eller de 5—600 Volt, som alminde- ligt anvendes til Sporvejsdrift, er Faren ved Berøring naturligvis endnu større; i København er det to Gange sket, at en Hest er blevet dræbt ved Strømmen fra en nedfalden Sporvejsledning, og noget lignende kunde vel hænde et Menneske. Men man kan jo ogsaa paa Gaden blive dræbt paa mange andre Maader, og ser vi bort fra, hvad der kan tænkes at ske under særlig uheldige Omstændigheder eller ved uforsvarlig Lige- gyldighed, saa maa det siges, at Faren for Menneskeliv er ganske for- svindende ved almindelige Jævnstrømsanlæg, hvad Erfaringen fra Hun- dreder af Anlæg tilstrækkeligt godtgør. Større Betydning maa der tillægges Faren for Antændelse. Det er jo paa en Maade selve Ilden, vi har gjort til Fange i de elektriske Ledninger — Ilden fra Elektricitetsværkets Ildsted — og selv om vi grundigt har tæmmet dens Vildskab, saa er det dog en let Sag atter at løse dens Baand og kalde den frem til Virksomhed; vi gør det med Hensigt og Vilje hver Aften rundt om i de elektriske Lamper; men under visse Omstændigheder kan den ogsaa bryde frem imod vor Vilje. Den røber bl. a. Tilbøjelighed hertil, hver Gang vi vil standse dens Virksomhed, f. Eks. slukke en Lampe. Dette sker derved, at Ledningen afbrydes et Sted, idet to Metaldele (»Kontaktstykkerne«), som før var i Berøring med hinanden, skilles fra hinanden; ved Af- brydningsstedet dannes der i det mindste en Gnist (se S. 65), og denne Gnist kan blive til en varig Ildbro (»Lysbue«) mellem de to Kontakt- stykker, hvis de fjærnes langsomt og kun et lille Stykke fra hinanden, i alt Fald naar Strømmen, der skal afbrydes, er nogenlunde stærk. Strømafbrydningen kunde altsaa blive en Aarsag til An-