Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTRICITETSVÆRKER FOR, JÆVNSTRØM 213 og de to Ledningstraade til Lampegruppen bliver nu til henholdsvis Plus- og Minusleder, der kan give Lamperne Strøm. — Haandtaget medtager kun Klodsen, naar Drejningen sker i samme Retning som Viser be vægeisen paa et Ur; en Spiralfjeder, der staar i Forbindelse med Haandtaget, bevirker, at Klodsen, naar Haandtaget drejes, be- væger sig i Spring fra den ene af de viste Stillinger til den anden, og at den ikke kan staa stille i nogen Mellemstilling. — Ledningstraadene føres samlede ind i Render paa Afbryderens Underside (el. Bagside) og herfra op i Klemskruerne; i denne og andre Enkeltheder afviger de skematiske Tegninger fra de virkelige Forhold. Faren for Lysbuedannelse og deraf følgende Antændelse ved regel- mæssige Strømafbrydninger fjærnes altsaa, som vi saa, ved Anvendelse af passende Afbryderindretninger. Derimod kan det tænkes, at et util- sigtet Ledningsbrud under særlig uheldige Omstændigheder kan frem- kalde en Ildebrand. Ogsaa utilsig- tede Strømslut- ninger kan fremkal- de Antændelse. Navn- lig er de saakaldte Kortslutninger blevet Fig. 178. Stykke af en Lampeledningssnor. A ubeskadiget, B kortsluttet med en Kniv. berygtede i denne Henseende; hver Gang der opstaar en Ildebrand med ubekendt Aarsag et Sted, hvor der findes et Stærkstrømsanlæg, faar en Kortslutning straks Skylden, og man forstaar det østrigske Byraad, som i Koncessionsbetingelserne for et elektrisk Anlæg ind- førte den vise Bestemmelse, at »i dette Anlæg maa der ikke anvendes Kortslutninger«. Ved mange Brande, hvor det først blev angivet, at Antændelsen hidrørte fra en Kortslutning, er det imidlertid senere op- lyst, at der har været andre Aarsager. En egentlig Kortslutning bestaar deri, at en Strøm mellem den positive og negative Ledning et Sted bliver sluttet ad en »kortere« Vej, d. v. s. gennem mindre Ledningsmodstand, end beregnet, og der- ved bliver stærkere end tilladeligt, hvilket atter har til Følge, at en Ledningsstrækning bliver for stærkt opvarmet, saa at det isolerende Hylster eller andre brændbare Ting, der rører Ledningstraaden, kan antændes. Hvis f. Eks. en Ledningssnor til en tændt Glødelampe bliver overskaaret med en Kniv, vil denne under Overskæringen danne en Metalbro mellem Kobberkærnerne i Snorens to Ledningstraade, Strøm- men kan da gaa fra den ene Traad til den anden gennem Knivsbladet, som vist i Fig. 178, hvor Pilespidserne angiver Strømretningen, og herved bliver Strømmen langt stærkere end før, da den maatte passere