Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING 225 Almindelighed en saadan paa særlig Maade bestemt Gennemsnitsværdi, der menes, naar man omtaler Værdierne for Spænding og Strømstyrke. Til Belysning ved almindelige Kultraadsglødelamper har det ikke stort at sige, om man bruger Jævnstrøm eller Vekselstrøm, og Stør- relsen af den elektriske Energi, som bliver til Varme i en Glødelampe, der umiddelbart er indskudt mellem de to Ledere fra en Vekselstrøm- dynamo, kan ligesom ved Jævnstrøm udregnes i Watt som Produktet af Strømstyrken (i Ampere) i Lampen og Ledernes Spændingsforskel (i Volt), idet man regner med de omtalte Gennemsnitsværdier. Men Maalingen af Strømstyrke, Spænding og Energiforbrug (»Elek- tricitetsforbruget«) volder ved Vekselstrøm særlige Vanskeligheder og kræver særlige Apparater. I det hele taget opfører Vekselstrømme sig i mange Henseender ganske anderledes end Jævnstrømme. Da »Selvinduktionen« (S. 66) i en Traadspole bevirker, at en Strøm er langsommere til at komme i Gang og vanskeligere at faa standset i en Fart, naar den Ledningstraad, den skal passere, er oprullet i mange Vindinger, saa vil en Traadspole, især med Jærnkærne, virke hæmmende paa en Vekselstrøm der jo netop skal vokse og aftage hurtigt. Spolen virker overfor Vekselstrøm ligesom overfor atmosfæriske Udlad- ninger (S. 219) som »Dæmpespole«; sammen med en Traadspole (S Fig. 195) af passende Stør- relse kan man godt indskyde en Glødelampe (L), der er beregnet f. Eks. for 50 Volt og % Ampere, mellem de to Ledere (A og B) i et 100 Volts Vekselstrømsanlæg, uden at Lampen faar mere end den halve Ampere, som den kan taale, selv om Spolens Traad er saa tyk, at dens Ledningsmodstand er ganske ubetydelig. Hvis A og B var Jævnstrømsledninger med 100 Volts Spændingsforskel, saa gik det ikke an at indskyde 50 Volts Lampen L mellem dem, med mindre Spolen /S erstattedes af en tynd Ledningstraad (lige eller oprullet) med saa stor Ledningsmodstand, at Strømmen derved blev nedsat til til den Værdi, Lampen kunde taale (% Amp.); men saa vilde rigtig- nok Halvdelen af den elektriske Energi, der toges fra Ledningerne, blive til unyttig Varme i Modstandstraaden. En Dæmpespole med tyk Traad sluger derimod ikke nævneværdig Energi; den forhindrer Vekselstrømsledningerne i at afgive mere Energi til Lednings grenen ab, end Lampen har Brug for. Da en Dæmpespole, der indskydes i en Vekselstrømsledning, for- mindsker Strømstyrken i den, kan vi sige, at Spolen byder Strømmen en Modstand; men denne Modstand er af en helt anden Art end den Helga Holst: Elektriciteten. 15 A B 50Volt lOOVolt Fig. 195. En Dæmpespoles Virkning.