Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING 227
igennem uden at sætte det tunge Svinghjul i Gang, og til at give det
Fart medgaar der Arbejdskraft. Stiger Trykket hurtigt, kan Vand-
bevægelsen i ab derfor ikke følge med. Vandstrømmen naar ikke sin
største Styrke paa samme Tid som Trykket, men holdes Trykforskellen
mellem A og B i længere Tid uforandret, saa at Svinghjulet kommer
fuldt i Gang, og dets Fart ikke mere forøges, saa gaar der ikke nævne-
værdig Arbejdskraft til at holde det i Gang, forudsat, at baade Gnid-
ningsmodstanden ved Akslen og Luftens og Vandets Gnidningsmod-
stand mod henholdsvis Svinghjulets og Vandhjulets Bevægelse er ube-
tydelig. Aftager Trykket nu atter, saa gør Svinghjulet sig imidlertid
paany gældende; dets Fart kan ikke aftage saa hurtigt som Trykket,
og endnu efter at Trykket, der skulde drive Vandet fra A til B, er
ophørt at virke, fortsætter Svinghjulet og dermed Vandet i Ledningen
ab sin Bevægelse en lille Tid; ja, selv efter at Pumpen har vendt Tryk-
ket, saa at det er større i B end i A, maa Vandbevægelsen i Ledningen
ab blive ved at gaa til højre, indtil Svinghjulet er standset; Sving-
hjulet hjælper altsaa nu Pumpen med at forøge Trykket
i B. Vi kan derfor sige, at den Arbejdskraft, som Pumpen til én Tid
anvender for at sætte Svinghjulet i Fart, den gemmes hen som Be-
vægelsesenergi i Hjulet, og den kommer frem igen, naar Svinghjulets
Fart aftager; den er ikke forbrugt og gaaet til Spilde som den, der
anvendtes i cd.
Hvis det Vandtryk, der vil drive Vand gennem ab, nogenlunde
hurtigt ændrer Styrke og Retning, vil Svinghjulet slet ikke naa at faa
fuld Fart paa, inden Trykket allerede er begyndt at aftage; Hjulet
hindrer altsaa — ved sin Træghed til at komme i Fart — Vanclbevægeisen
i ab i at blive ret stærk. Man kan sige, at det dæmper Vandets Sving-
ninger frem og tilbage (Vekselstrøm) i ab\ men Dæmpningen sker
ikke paa Bekostning af Pumpens Arbejdskraft.
Forskellen mellem den Modstand, det snævre Rør cd og Sving-
hjulsmekanikken i ab byder en vekslende Vandbevægelse er med andre
Ord af samme Art som Forskellen mellem en tynd Traads Lednings-
modstand og det vi kaldte en Traadspoles Træghedsmodstand overfor
en elektrisk Vekselstrøm.
Men spørges der, hvorledes det da kan gaa til, at en Traadspole
virker paa lignende Maade som Svinghjulet, ja, saa maa vi enten be-
kende vor Uvidenhed eller — som man plejer i slige Tilfælde — dække
den med et latinsk Navn, idet vi siger, at det er »Induktionens« Skyld;
om Induktionens inderste Natur kan imidlertid næppe nogen danne
sig fuldt klare Forestillinger.
Hvis Vandtrykket i Ledningerne A og B Fig. 196 skiftede Retning
15*