Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING 227 igennem uden at sætte det tunge Svinghjul i Gang, og til at give det Fart medgaar der Arbejdskraft. Stiger Trykket hurtigt, kan Vand- bevægelsen i ab derfor ikke følge med. Vandstrømmen naar ikke sin største Styrke paa samme Tid som Trykket, men holdes Trykforskellen mellem A og B i længere Tid uforandret, saa at Svinghjulet kommer fuldt i Gang, og dets Fart ikke mere forøges, saa gaar der ikke nævne- værdig Arbejdskraft til at holde det i Gang, forudsat, at baade Gnid- ningsmodstanden ved Akslen og Luftens og Vandets Gnidningsmod- stand mod henholdsvis Svinghjulets og Vandhjulets Bevægelse er ube- tydelig. Aftager Trykket nu atter, saa gør Svinghjulet sig imidlertid paany gældende; dets Fart kan ikke aftage saa hurtigt som Trykket, og endnu efter at Trykket, der skulde drive Vandet fra A til B, er ophørt at virke, fortsætter Svinghjulet og dermed Vandet i Ledningen ab sin Bevægelse en lille Tid; ja, selv efter at Pumpen har vendt Tryk- ket, saa at det er større i B end i A, maa Vandbevægelsen i Ledningen ab blive ved at gaa til højre, indtil Svinghjulet er standset; Sving- hjulet hjælper altsaa nu Pumpen med at forøge Trykket i B. Vi kan derfor sige, at den Arbejdskraft, som Pumpen til én Tid anvender for at sætte Svinghjulet i Fart, den gemmes hen som Be- vægelsesenergi i Hjulet, og den kommer frem igen, naar Svinghjulets Fart aftager; den er ikke forbrugt og gaaet til Spilde som den, der anvendtes i cd. Hvis det Vandtryk, der vil drive Vand gennem ab, nogenlunde hurtigt ændrer Styrke og Retning, vil Svinghjulet slet ikke naa at faa fuld Fart paa, inden Trykket allerede er begyndt at aftage; Hjulet hindrer altsaa — ved sin Træghed til at komme i Fart — Vanclbevægeisen i ab i at blive ret stærk. Man kan sige, at det dæmper Vandets Sving- ninger frem og tilbage (Vekselstrøm) i ab\ men Dæmpningen sker ikke paa Bekostning af Pumpens Arbejdskraft. Forskellen mellem den Modstand, det snævre Rør cd og Sving- hjulsmekanikken i ab byder en vekslende Vandbevægelse er med andre Ord af samme Art som Forskellen mellem en tynd Traads Lednings- modstand og det vi kaldte en Traadspoles Træghedsmodstand overfor en elektrisk Vekselstrøm. Men spørges der, hvorledes det da kan gaa til, at en Traadspole virker paa lignende Maade som Svinghjulet, ja, saa maa vi enten be- kende vor Uvidenhed eller — som man plejer i slige Tilfælde — dække den med et latinsk Navn, idet vi siger, at det er »Induktionens« Skyld; om Induktionens inderste Natur kan imidlertid næppe nogen danne sig fuldt klare Forestillinger. Hvis Vandtrykket i Ledningerne A og B Fig. 196 skiftede Retning 15*