Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
230 VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING Fig. 199. En Transformator. gen Betydning baade for Elektroteknikken og den elektriske Viden- skab. I Nutidens Stærkstrømsteknik har man imidlertid aldrig at gøre med Strømme, der skifter Retning Tusinder eller blot Hundreder af Gange i Sekundet. Ofte anvendes Vekseltallet 100 (ø: Periodetallet 50), og undertiden gaar man ned til 50, hvad der dog er for lidt til Belys- ningsbrug, da Svingningerne mærkes af Øjet. Ved saadanne Vekseltal maa man benytte nogenlunde store Dæmpespoler med Jærnkærne, naar man i Vekselstrømsledningsnet med en bestemt Spænding uden Tab af Energi vil anvende Apparater, der egentlig er indrettet for en be- tydelig lavere Spænding. For en enkelt Glødelampes Skyld vil man næppe udenfor ganske særlige Tilfælde anvende en Dæmpespole, som det er gjort i Fig. 195; men ved Buelampebelysning i Vekselstrømsan- læg bruges ofte Dæmpespoler. Dæmpespolerne kan til en vis Grad gøre Forbrugerne uafhængige af den Spænding, Dy- namoen giver; men i langt højere Grad kan dette dog opnaas ved de saakaldte Trans- formatorer eller Spændingsomformere. En Transformators Indretning fremgaar af Fig. 195 eller Fig. 200. Omkring to Jærnkærner, hvis Ender er saaledes forbundet med Jærn- klodser, at Jærnet danner en sluttet Kreds, er der opvundet to Sæt Traadvindinger. Det ene Sæt, som vi vil kalde den »primære« Bevikling, er forbundet med de to Ledere A og B i et Vekselstrømsanlæg med 300 Volts Spænding, saa at der opstaar Vekselstrøm i Traaden. Idet Strømmen vokser og aftager, vil den virke inducerende paa det andet Sæt Traadvindinger — den »sekundære« Bevikling — eller med andre Ord fremkalde elek- tricitetsbevægende Kræfter i dem. Hvis der ingen Ledningsforbindelse er mellem de to Ender c og d af den sekundære Traad, saa kan der ikke komme Strøm i Gang i den; men der opstaar mellem c og d en Spændingsforskel, som skifter Styrke og Retning i samme Takt som Strømmen i den primære Traad, og dersom denne danner 3 Gange saa mange Vindinger som den sekun- dære, saa vil Spændingsforskellen mellem c og d være omtrent 1/3 af Vekselstrømsanlæggets Spænding — altsaa 100 Volt. Den primære Traad er, som Figuren viser, tyndere end den sekundære, men dog saa tyk, at dens Ledningsmodstand er meget ringe; ikke des mindre