Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
VEKSELSTRØM OG KRAFTOVERFØRING 247 let, idet man paa et passende Sted ved Hjælp af en Spærredæmning tværs over Flodlejet tvinger Floden til at brede sig over store Flader; saaledes som man ovenfor de ældre Vandmøller har dannet »Mølle- damme«. Hvor man ikke paa selve Flodens Vej har kunnet tilveje- bringe en passende Reguleringsbeholder, har man enkelte Steder af- ledet Flodvandet til en naturlig eller kunstig Sø, hvorfra det saa føres til Værket.'Det kunde ogsaa i visse Tilfælde tænkes, at Værket en Tid pumpede Vand op i en saadan Beholder for at bruge det til en anden Tid; men herved vilde naturligvis lides et Krafttab. En tilstrækkelig stor Reguleringsbeholder vilde kunne raade Bod baade paa Elektricitetsforbrugets ujævne Fordeling over Dagen (mest om Aftenen), paa dets ujævne Fordeling over Aaret (mest i den mørke Vintertid) og paa Vandløbenes ujævne Vandføring. Men Ujævnheden i sidstnævnte Henseende er rigtignok i Lande med Is og Sne i Al- mindelighed saa overvældende, at der slet ikke kan være Tale om at indfange og udnytte al Vandkraften i den vandrigeste Tid, der ind- træffer om Vaaren, naar Sneen smelter. I mindre Alpefloder kan Vand- føringen under Vaarflommen f. Eks. være ca. 300 Gange saa stor som den mindste Vandføring. I Drammens Elven har man under en Vaar- flom maalt 2000 Kubikmeter, medens den mindste Vandføring er 45 Kubm. (i Sek.). For Giommens nedre Løb kan 3000 og 100 Kubm. omtrent sættes som de normale naturlige Grænser'. Forholdet er her altsaa som 30 til 1, og det vilde være endnu større, hvis ikke flere store Søer — deriblandt Mjøsen, der er 360 Kvadratkilometer (6—7 Kva- dratmil) i Flademaal — virkede udjævnendc. Dette Forhold er selvfølgelig i høj Grad ugunstigt for Vandkraf- tens Udnyttelse. Kan der ved et Vandkraftsanlæg ikke skaffes mere end f. Eks. 1000 Hkr. ved den ringeste Vandføring, men 10 000 ved den største, saa kan det i Reglen ikke betale sig at indrette et Elek- tricitetsværk til meget større Kraft end de 1000 Hkr.; thi de færreste Kunder vil gaa ind paa at give deres Lamper eller Elektromotorer Ferie en Tid af Aaret. Ved talrige Fosser ved de større norske Elve er der rigtignok selv i den vandfattigste Tid Kraft nok til anselige Værker. Men de mange til Dels meget store Søer, som Elvene passerer, aabner Muligheder for Udnyttelsen af langt større Vandkraft Aaret rundt, idet man ved Spærredæmninger kan opstemme uhyre Vandmasser i dem i Flom- tiden og udtappe den saaledes dannede Beholdning efterhaanden i den knappe Tid. Ved Sydenden af Mjøsen har man allerede for mange Aar siden (af Hensyn til Dampskibsfarten) bygget en Dæmning, som kan hæve