Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK LYS 277 sende langt mere Varme end den hvidglødende, fordi der fra de rød- glødende udsendes forholdsvis langt mere Varme i Form af mørke Straaler, der ikke bidrager til Lys virkningen. I de 10 rødglødende Traade tilsammen maa der da ogsaa forbruges langt mere elektrisk Energi end i den hvidglødende. — Naar det gælder om at frembringe Lys ved elektrisk Glødning af Platintraade, er det altsaa fordel- agtigt at skaffe dem s a a høj Varmegrad, som det er muligt, uden at de smelter. Noget ganske lignende gælder om alle almindelige Belysnings- midler. I dem alle er det hovedsagelig glødende faste Stoffer, der ud- sender Lyset; i en Flamme er det fint glødende Kulstøv; i Gasgløde- lamper er det det ildfaste Glødenet; i den elektriske Glødelampe er det den tynde Kultraad; i den elektriske Buelampe er det Kulstykker- nes Spidser. Jo lavere det glødende Stofs Varmegrad er, des større en Del af den Varme, der udstraaler fra det, udsendes i Form af mørke Varmestraaler uden Nytte for Lys virkningen. Men selv i de Lysgivere, hvor Temperaturen er allerhøjest, er det kun en lille Del af den ud- straalede Varme, som tilhører de egentlige Lysstraaler. Vi er altsaa meget langt fra Idealet — nemlig en Lysgiver, som udelukkende ud- sendte egentlige Lysstraaler. En Opgave, som atter og atter frembyder sig i det praktiske Liv, er Maaling af Lysstyrken af de Lamper, man har at gøre med. Her som ved alle Maalinger maa man have en Enhed at gaa ud fra; hertil kunde man f. Eks. bruge et almindeligt Stearinlys af dem til 6 paa Pundet og kalde det et Normallys. Udsender en Lampe lige- saa meget Lys som f. Eks. 10 saadanne Stearinlys, saa kan vi sige, at dens Lysstyrke er 10 Normallys. Spørgsmaalet er nu, hvorledes Sammenligningen foretages. En meget simpel Fremgangsmaade til Lysmaaling er følgende: Lidt foran en hvid Væg eller en hvid Pap- eller Papirskærm holder man en Pind; længere fra Skærmen stiller man de to Lysgivere, som skal sammenlignes, saaledes at Pinden paa Skærmen kaster to Skygger lige ved hinanden, og den ene Lysgiver nærmes eller fjærnes fra Skærmen, indtil begge Skygger ser lige lyse ud; en lille Regning giver da For- holdet mellem Lysstyrkerne. Lad os antage, at den ene Lysgiver er et Stearinlys, som anbringes i en Meters Afstand fra Skærmen, og at den anden dannes af flere tæt sammenstillede Stearinlys; det vil da vise sig, at 4 (nemlig 2x2) Stearinlys i 2 Meters Afstand eller 9 (nemlig 3 X 3) i 3 Meters Afstand, 16 (nemlig 4 x 4) i 4 Meters Af- stand o. s. v. netop vil opveje det ene Lys og gøre de to Skygger lige lyse. Har vi nu i Stedet for de sammenstillede Stearinlys en Lampe,