Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTRISK LYS 317 Belysningsart, fordi man kan anbringe Lamperne hvor som helst og i hvilken som helst Stilling og fremstille dem i alle mulige Størrelser og Lysstyrker fra mægtige Straalecentre, der virker som Hundre- der af Stearinlysflammer tilsammen, til smaa bitte Lyspunkter, der tindrer som Stjærner mellem Blomster og Blade. Baade den lette Tænding og Slukning, Arbejds- besparelsen ved, at man slipper for at rense og fylde Lamper, og endelig den store Frihed med Hensyn til Lampernes Anbringelse og Lysstyrke har Betydning for Bedømmelsen af Lysets Økonomi. Medens man vanskeligt faar sig selv endsige andre til at slukke en Petroleumslampe, fordi man for en kort Tid forlader et Værelse, skal det være et særlig ødselt eller dovent Menneske, som ikke kan bevæges til at dreie en Hane ved Døren, naar Fig- 277 Elektrisk Standlampe. han gaar, og naar han kommer tilbage. 1 mange Huse kan der paa denne Maade ved den elektriske Belysning spares et saa anseligt Antal Brændetimer, at den Sammenligning, vi før har opstillet mellem de to Belysningsarters Økonomi, derved forrykkes stærkt til Fordel for det elektriske Lys. Noget lignende gælder ved Sammenligning mellem Gas og Elek- tricitet, og her er tillige Grund til stærkt at fremhæve, hvor misvisende Lysstyrkeangivelser som eneste Rettesnor kan være, naar Forholdene ikke er ganske ensartede. Hvad det gælder om, er jo dog ikke at faa det størst mulige Antal Normallys- timer sendt ud i Rummet, men at faa god Belysning paa de Steder, hvor der er Brug for den. Naar man angiver en elektrisk Glødelampes Lysstyrke til f. Eks. 16 Normallys, saa vil det blot sige, at den, naar den vender lige opad eller nedad i vandret Ret- ning lyser saa stærkt som 16 Lysmaaleren havde været udsendt Fig. 278. Lysfordeling om en Glødelampe med klart Glas. Hefnerlamper; men hvis Lyset i andre Retninger fra Lampen, vilde man have faaet andre Værdier for Lysstyrken. Fig. 278, hvor Tallene angiver Lysstyrken i forskellige Retninger, giver et Begreb om, hvorledes Lyset kan være fordelt om- kring en Kultraadslampe; lodret nedad lyser den næppe med 7 Lys’