Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTRISK LYS
317
Belysningsart, fordi man kan anbringe Lamperne hvor som helst
og i hvilken som helst Stilling og fremstille
dem i alle mulige Størrelser og Lysstyrker fra
mægtige Straalecentre, der virker som Hundre-
der af Stearinlysflammer tilsammen, til smaa bitte
Lyspunkter, der tindrer som Stjærner mellem
Blomster og Blade.
Baade den lette Tænding og Slukning, Arbejds-
besparelsen ved, at man slipper for at rense og
fylde Lamper, og endelig den store Frihed med
Hensyn til Lampernes Anbringelse og Lysstyrke
har Betydning for Bedømmelsen af Lysets Økonomi.
Medens man vanskeligt faar sig selv endsige
andre til at slukke en Petroleumslampe, fordi man
for en kort Tid forlader et Værelse, skal det være
et særlig ødselt eller dovent Menneske, som ikke
kan bevæges til at dreie en Hane ved Døren, naar Fig- 277
Elektrisk Standlampe.
han gaar, og naar han kommer tilbage. 1 mange
Huse kan der paa denne Maade ved den elektriske Belysning spares
et saa anseligt Antal Brændetimer, at den Sammenligning, vi før har
opstillet mellem de to Belysningsarters Økonomi, derved forrykkes
stærkt til Fordel for det elektriske Lys.
Noget lignende gælder ved Sammenligning mellem Gas og Elek-
tricitet, og her er tillige Grund til stærkt at fremhæve, hvor misvisende
Lysstyrkeangivelser som eneste Rettesnor kan være, naar Forholdene
ikke er ganske ensartede. Hvad det gælder om, er jo dog ikke at faa
det størst mulige Antal Normallys-
timer sendt ud i Rummet, men at
faa god Belysning paa de Steder,
hvor der er Brug for den.
Naar man angiver en elektrisk
Glødelampes Lysstyrke til f. Eks.
16 Normallys, saa vil det blot sige,
at den, naar den vender lige opad
eller nedad i vandret Ret-
ning lyser saa stærkt som 16
Lysmaaleren havde været udsendt
Fig. 278.
Lysfordeling om en Glødelampe med klart Glas.
Hefnerlamper; men hvis Lyset
i andre Retninger fra Lampen, vilde man have faaet andre Værdier
for Lysstyrken. Fig. 278, hvor Tallene angiver Lysstyrken i forskellige
Retninger, giver et Begreb om, hvorledes Lyset kan være fordelt om-
kring en Kultraadslampe; lodret nedad lyser den næppe med 7 Lys’