Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTROMOTORERS ANVENDELSE
43
Efterhaanden som flere og flere Fabrikker indfører elektrisk Drift
af deres Maskiner, trænger det Spørgsmaal sig frem, om det nu ogsaa
er fornuftigt, at hver Fabrik selv frembringer den elektriske Strøm
ved egen Dampmaskine el. desl. Naar Elektricitetspriserne ved de
hidtil eksisterende elektriske Fællesanlæg som oftest er for dyre, til
at Fabrikkerne kan staa sig ved at tage Kraft fra dem, saa er Grunden
for en stor Del den, at disse Anlæg oprindelig kun har taget Sigte paa
at forsyne mindre Forbrugere indenfor et ret snævert Omraade med
Lys og Drivkraft. Men fra vidtstrakte Højspændingsanlægs Storcen-
traler, hvor Kuludgifterne pr. Kilowatttime er bragt ned til 1 Øre
eller lignende, vil der med Fordel kunne sælges elektrisk Energi til
langt lavere Priser til Fabrikker, som har et stort og stadigt Forbrug
fra Morgen til Aften Aaret rundt, og som derfor udnytter baade Cen-
tralens Maskiner og Ledningerne godt. I endnu højere Grad gælder
dette, naar Centralen er et Vandkrafts værk; der er da ogsaa omkring
Niagara, i Norditalien og andetsteds fremvokset store Industridistrik-
ter, hvor Fabrikkerne faar elektrisk Drivkraft fra Vandkraftselektrici-
tetsværker, og i Norge er en Udvikling i denne Retning godt begyndt.
Men ogsaa fra Fælles værker med Dampkraft drives adskillige Steder
anselige Fabrikker.
I Nærheden af Manchester blev for nogle Aar siden Side om Side
med et ældre Bomuldsspinderi, hvor 75 000 Tene dreves fra en Damp-
maskine ved mekaniske Transmissioner, opført et ligesaa stort Spin-
deri med elektrisk Enkeltdrift, hvortil Kraften hentedes fra et saa-
dant Fælles værk. Ogsaa i andre af de engelske Industriegne har man
allerede bygget Højspændingscentraler, hvorfra det er Hensigten at
forsyne store Arealer med elektrisk Energi til Lys og Drivkraft for
Jærnbaner, Bjærgværker, store Fabrikker og Smaaindustri. Alene i
Yorkshiredistriktet, som er halvanden Gang saa stort som Fyn (4—
5000 Kvadratkilometer), skal der være Brug for ca. 3 Millioner Heste-
kræfter, og dersom de storslaaede Planer, hvis Virkeliggørelse nu er
godt i Gang, kommer til fuld Udførelse, saa vil denne vældige Kraft
komme til at udgaa fra nogle faa kæmpemæssige Elektricitetsværker
beliggende tæt ved Kulminer og saaledes, at Kultilførslen bliver over-
maade let. De Tusinder af rygende Fabriksskorstene, som nu er
spredt overalt i Egnen, vil da forsvinde og blive erstattet af nogle faa
ved Elektricitetsværkerne. Om dette Maal naas i en nogenlunde nær
Fremtid, er det ikke let at sige; men at Udviklingen rundt om i Ver-
den vil komme til at gaa i denne Retning, derom kan der næppe være
Tvivl.