Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID 33 Virkninger end de fysiologiske, bl. a. Varmevirkninger. Lader man Ud- ladningen gaa gennem ganske tynd© Metaltraade, kan disse gløde, smelte, pulveriseres eller fordampe. Herved kan man benytte den i Fig. 20 viste Udladningsordning, hvor Traaden er anbragt mellem de forskydelige Stænger A og A\ Endvidere kan Gnister fra Leidner- flasker eller direkte fra Elektrisermaskiners Konduktorer slaa igennem Papir eller endog tynde Glasplader. Af den Grund gaar det ikke an, at Glasset i Leidnerflasker gøres meget tyndt. Vi vil nu opholde os lidt ved det Spørgsmaal, hvorledes en Kon- densator egentlig virker. I Fig. 21 forestiller AB et Gennemsnit af en Kon- densator dannet af to Metal- plader A og B, adskilte ved en Glasplade C. Fra B gaar der en Metalledning med en Afbrydelse ved m til A og en anden med en Afbrydelse ved n til Jorden. Til at be- gynde med har vi et Øjeblik sluttet Ledningen baade ved m og ved n, saa at baade A og B er kommet i ledende Forbindelse med Jorden og derved har faaet den elek- triske Spænding Nul. Dernæst forbinder vi A med en Elektriserma- skines positive Konduktor, hvorpaa der er anbragt et Elektrometer (se S. 29), og begynder at dreje Maskinen. Hvis nu Ledningen er af- brudt ved m og n, vil man paa Elektrometret se, at Spændingen stiger hurtigt — omtrent ligesaa hurtigt som naar Konduktoren er isoleret. Men slutter vi derefter Ledningen fra B til Jorden ved n, vil Kon- duktorens Spænding straks synke stærkt, og den stiger nu under Ski- vens fortsatte Drejning meget langsommere end før; vi maa med andre Ord nu føre meget mere Elektricitet til Konduktoren, inden vi kan faa frembragt samme Spænding som tidligere. Det kunde næsten se ud, som om en Del af den Elektricitet, der tilføres Konduktoren, kunde slippe gennem Glaspladen over i Metalpladen B og gennem Metaltraaden ned i Jorden; men da vi ved, at Glasset isolerer, kan det dog ikke godt være gaaet saaledes til. Vi maa opfatte Sagen paa en anden Maade. Helge Holst: Elektriciteten. 3