Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

38 FRA ELEKTRICITETENS BARNDOMSTID Leg med disse Ting er ogsaa i vore Dage en udmærket fornøjelig og nyttig Beskæftigelse for Drenge, der nærer Interesse for Fysik. Men de Forsøg, der blev gjort paa at anvende de elektriske Kræfter til praktiske Formaal, faldt næsten helt til Jorden. Allerede i 1745 havde en Læge Kratzenstein udgivet et Skrift om Elektricitetens Anvendelse i Lægekunsten, og der fremkom tidlig flere Beretninger om, at Lamheder var blevet helbredet ved elektriske Ry- stelser. At dette var rigtigt, er i og for sig ikke usandsynligt, men Indbildningen har sikkert spillet en stor Rolle ved mange elektriske Helbredelser, navnlig da det blev almindeligt, at Folk lod sig elektrisere for Sundhedens Skyld rundt om paa Markeder, hvor der fremvistes elektriske Eksperimenter. Selv den læge videnskabelige Kritik var i den Tid næppe tilstrækkeligt udviklet til at sondre mellem nyt- tigt og unyttigt. — Forøvrigt havde allerede Old- tidens Lægekunst paa en Maade taget Elektrici- teten i sin Tjeneste. I Middelhavet lever der en Fisk, »Krampe-Rokken«, med den mærkelige Egenskab, at den kan give elektriske Stød som en Leidnerflaske. Disse Stød kendtes i Oldtiden, og Fisken anvendtes af Lægerne i det gamle Rom. I 1774 søgte Lesages i Frankrig at anvende Elektriciteten til Signalisering, idet han ledede den gennem meget lange Traade og derved bragte Hyldemarvskugler ved Traadenes anden Ende til Fig. 25. Elektrisk Rokke, aabnet at svinge ud. En Snes Aar senere indrettedes ved VeddeZsLSoeXaXdetelek' Madrid en Telegraflinje, hvor det ikke var Hyldemarvskuglers Udslag, men elektriske Gnister frembragte paa Afstand, der tjente som Signaler. Men disse J or søg paa elektrisk Telegrafi maatte hurtigt opgives, bl. a. paa Gründ af Vanskelighederne ved at holde de lange Ledninger godt nok iso- lerede. Heller ikke i vore Dage har man kunnet drage synderlig Nytte af Gnidningselektricitetens tilsyneladende saa kraftige Virkninger. Aar- sagen hertil er, at det hele i Grunden er, hvad Tyskerne kalder »Viel Geschrei und wenig Wolle« — megen Knald, Lys, Nerverystelse o. s. v., der varer et Øjeblik, men aldrig jævne, vedholdende Virkninger. Et stort Leidnerbatteri kan give en voldsom Gnist, slaa Hul i en Glas- plade, kaste mange Mand til Jorden o. lign., men kun fordi al den Elektricitet, som er tilført Batteriet gennem mange Omdrejninger af