Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTROKEMISK INDUSTRI
129
Fig. 104. Elektrisk Ovn til
Jærnmalmsmeltning. Højde-
snit samt Tværsnit af Ovnens
nedre Del.
at Aluminium længe var et overmaade kostbart Metal; endnu for en
Snes Aar siden kostede det hen ved 100 Kr. pr. Kg. Dette Forhold for-
andredes ganske, da man slog ind paa at fremstille Metallet ved elek-
trisk Smeltning og Elektrolyse af Aluminiumilte i Ovne, hvor under-
tiden en elektrisk Energi af flere hundrede Hestekræfter er virksom.
I Svejts, Frankrig, De forenede Stater m. m. tilvirkes der nu ved Vand-
kraftselektricitet aarlig Millioner af Kilogram Aluminium, og Prisen pr.
Kilogram er gaaet ned til et Par Kroner. Mange Steder — bl. a. ogsaa
ved flere danske og norske Stærkstrømsanlæg — har man anvendt Alu-
minium i Stedet for Kobber til elektriske Ledninger.
En af de vigtigste Opgaver den elektriske
Metallurgi har at løse, er elektrisk Fremstil-
ling af Jærn. Hidtil har en Jærnproduktion af
større Omfang kun fundet Sted i Lande, der
var rige paa Stenkul. Selv Sverrigs berømte Malm-
lejer har kun givet Anledning til en temmelig
ringe indenlandsk Produktion, og baade fra Sver-
rig og fra Norge, hvor der ogsaa findes mægtige
Lejer, sendes store Malmmængder til Tyskland
eller England. Men kan man ved Elektricitetens
Hjælp udsmelte Jærnet ved det »hvide Kul« —
Vandkraften —, saa er der Mulighed for, at der
baade i Norge, Sverrig, Svejts, Italien og andre
kulfattige Lande kan opstaa en omfangsrig Jærn-
produktion.
Ganske vist kan man ikke helt undgaa at
bruge Kul. Jærnmalmen, der indeholder Jærnet
i kemisk Forbindelse med Ilt, maa blandes med
saa meget Kul, at Ilten kan gaa over til dette, men idet den elektriske
Strøm yder Smeltevarmen, spares der saa store Kulmængder, at Re-
sten uden urimelig Bekostning kan hentes fra andre Lande (eller ud-
drages af Træer i nærliggende Skove). Da det er som Varmekilde den
elektriske Energi skulde benyttes, og da den elektriske Varme næppe
nogetsteds kan ydes saa billigt fra Vandfald, som Kulvarmen i Sten-
kulslandene, vilde det være umuligt for den elektriske Malmsmeltning
at optage Konkurrencen, hvis den ikke frembød visse særlige Fordele.
Dette gør den imidlertid i flere Henseender; da man skal tilføre me-
get mindre Kul og slet ikke Luft, faar Jærnet ringere Lejlighed til at
optage visse skadelige Bestanddele (Svovl fra Kullet og Kvælstof fra
Luften) og bliver derfor af bedre Kvalitet. Der har imidlertid været
mange Vanskeligheder at kæmpe mod, og først i de sidste Aar synes
Helge Holst: Elektriciteten. II.
9