Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
ELEKTROKEMISK INDUSTRI 131 dende. Paa denne geniale Maade overvinder Kjellin de Vanskeligheder, det ellers volder at lede de stærke Strømme til Jærnmassen, og i hans Ovn fremstilles med Lethed det ypperligste »Digehtaal« eller »Støbe- etaal«. Medens den elektriske Smelteovns Betydning for Metallurgien er steget jævnt og stadigt, er der et andet Omraade, hvor Anvendelsen af Ovnen i Løbet af faa Aar vandt en forbløffende Udbredelse rundt om i Verden. Der tænkes herved paa Fremstillingen af Stoffet K a 1- c i u m-K a r b i d eller K a 1 k k u 1, der fremkommer, naar man op- heder brændt Kalk og Kul sammen i en elektrisk Smelteovn. Dette gjorde Amerikaneren Wilson i 1894 under nogle Eksperimenter med den elektriske Smelteovn. og det derved dannede ef- ter hans Antagelse værdi- løse Stof kastede han i no- get Vand. Det viste sig, at der steg Luftbobler op fra Stoffet, og da den udvik- lede Luft strøg hen over en nærstaaende Kokesovn, indtraadte der en Eksplo- sion. Ved nærmere Under- søgelse af denne tilfældige Iagttagelse, fandt Wilson, Fig. 106. Kjellins Staalsmelteovn. at den udviklede Luft var en velkendt Luftart, Acetylén, der kan brænde med stærkt ly- sende Flamme, og han indsaa straks, at et Stof, der saaledes kunde frembringe Belysningsgas blot ved Indvirkning af Vand, paa ingen Maade var værdiløst, men tværtimod kunde blive ham en ren Guld- grube. Han anlagde selv en Fabrik for Kalcium-Karbid, og Rygter om den nye Opfindelse fremkaldte »Karbidfeber« rundt om i Verden. I de følgende Aar fremvoksede der i Lande med rigelig Vandkraft (bl. a. ogsaa i Norge) saa mange Karbidfabrikker, at der slet ikke kunde blive Arbejde nok til dem. skønt Acetylénbelysningen virkelig fik en bety- delig Udbredelse. En bestemt Mængde Acetylén vil ved at brænde udvikle mere Varme og altsaa indeholde mere Energi end det Kul, der er brugt til Frem- stilling af Kar bidet. Den Energi, der findes i Acetylénet (eller Karbi- det) er altsaa delvis tilført det fra selve den Vandkraft, som brugtes til fremstillingen. Det er saaledes paa denne Vis muligt at forvandle 9*