Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ELEKTROKEMISK INDUSTRI
131
dende. Paa denne geniale Maade overvinder Kjellin de Vanskeligheder,
det ellers volder at lede de stærke Strømme til Jærnmassen, og i hans
Ovn fremstilles med Lethed det ypperligste »Digehtaal« eller »Støbe-
etaal«.
Medens den elektriske Smelteovns Betydning for Metallurgien er
steget jævnt og stadigt, er der et andet Omraade, hvor Anvendelsen
af Ovnen i Løbet af faa Aar vandt en forbløffende Udbredelse rundt
om i Verden. Der tænkes herved paa Fremstillingen af Stoffet K a 1-
c i u m-K a r b i d eller K a 1 k k u 1, der fremkommer, naar man op-
heder brændt Kalk og Kul sammen i en elektrisk Smelteovn. Dette
gjorde Amerikaneren Wilson i 1894 under nogle Eksperimenter med
den elektriske Smelteovn.
og det derved dannede ef-
ter hans Antagelse værdi-
løse Stof kastede han i no-
get Vand. Det viste sig, at
der steg Luftbobler op fra
Stoffet, og da den udvik-
lede Luft strøg hen over
en nærstaaende Kokesovn,
indtraadte der en Eksplo-
sion. Ved nærmere Under-
søgelse af denne tilfældige
Iagttagelse, fandt Wilson,
Fig. 106. Kjellins Staalsmelteovn.
at den udviklede Luft var
en velkendt Luftart, Acetylén, der kan brænde med stærkt ly-
sende Flamme, og han indsaa straks, at et Stof, der saaledes kunde
frembringe Belysningsgas blot ved Indvirkning af Vand, paa ingen
Maade var værdiløst, men tværtimod kunde blive ham en ren Guld-
grube. Han anlagde selv en Fabrik for Kalcium-Karbid, og Rygter
om den nye Opfindelse fremkaldte »Karbidfeber« rundt om i Verden.
I de følgende Aar fremvoksede der i Lande med rigelig Vandkraft (bl. a.
ogsaa i Norge) saa mange Karbidfabrikker, at der slet ikke kunde blive
Arbejde nok til dem. skønt Acetylénbelysningen virkelig fik en bety-
delig Udbredelse.
En bestemt Mængde Acetylén vil ved at brænde udvikle mere Varme
og altsaa indeholde mere Energi end det Kul, der er brugt til Frem-
stilling af Kar bidet. Den Energi, der findes i Acetylénet (eller Karbi-
det) er altsaa delvis tilført det fra selve den Vandkraft, som brugtes
til fremstillingen. Det er saaledes paa denne Vis muligt at forvandle
9*