Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

ELEKTROKEMISK INDUSTRI 133 Fig 107. Elektrisk Sterilise- ringsapparat. »Ozoniseret Luft« anvendes til mange Ting, mest til Blegning af Garn og til Desinfektion (Sterilisering) af Vand. Flodvand, som vrimler af Bakterier o. desl., kan forvandles til uskadeligt Drikkevand, naar det bringes i Berøring med ozoniseret Luft. I Udlandet findes der flere Steder Ozon vand værker. I Tyskland har et saadant Anlæg efter Sigende befriet Byen Paderhorn for Tyfusepidemier, hvoraf den tid- ligere stadig hjemsøgtes. — Under den japansk-russiske Krig benyt- tedes ved Krigsskuepladsen mindre Ozonsterili- seringsapparater, som var anbragt paa Vogne. — I Frankrig har man endogsaa forsøgt at an- bringe ganske smaa Apparater til Ozonsterilise- ring i Forbindelse med Vandrør i Huse (Fig. 107). Elektrisk Udladning frembringer ogsaa andre Virkninger i atmosfærisk Luft; naar elektriske Gnister eller bedre en elektrisk Lysbue fører Elektricitet gennem den, »brænder« den, d. v. s. dens to Hovedbestanddele Kvælstof og Ilt ind- gaar en kemisk Forbindelse med hinanden. I en almindelig Lysbue er det dog meget lidt Kvæl- stofilte, der saaledes opstaar. Dette beror bl. a. paa, at Lysbuen kun har ringe Udstrækning og kun passeres af smaa Luftmængder; man maa paa en eller anden Maade bringe Lysbuen i Be- røring med langt mere Luft, hvis man vil have dannet større Mængder af Kvælstof ilte. Dette er i Virkeligheden en overmaade vigtig Opgave, da Kvælstofilte kan danne Udgangs- punktet for Fremstillingen af en Række andre Kvælstofforbindelser som Salpetersyre, Kali-, Natron- og Kalksalpeter m. fl., der er af stor Betydning, ja ganske uundværlige for Sprængstof industrien og andre kemiske Virksomheder og fremfor alt for Landbruget. Kun enkelte Plantearter — navnlig Bælgplanter — kan hente det Kvælstof, de behøver, direkte fra Luften, skønt denne, der ikke blot omgiver Plan- terne foroven, men ogsaa gennemtrænger Porerne i Jorden om. deres Rødder, for Størstedelen bestaar af Kvælstof. Hvor der drives in- tensiv Kornavl, vil det derfor i Reglen være nødvendigt at tilføre Jorden kunstig »Kvælstofgødning«. Som saaclan anvendes i størst Mængde Natronsalpeter fra naturlige Salpeterlejer i Chile; men disse Lejer vil maaske allerede om 2—3 Aartier udtømmes, og da staar Menneskeheden overfor det Spørgsmaal — et Livs- og Døds-Spørgs-