Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
TELEGRAFEN
Det ovenfor omtalte Creed’ske System kan vi betegne som indi-
rekte Tryktelegrafi. Der findes imidlertid ogsaa flere Systemer for d i-
rekte Tryktelegrafi, ved hvilke det telegrafiske Modtager-
apparat direkte fremstiller et Telegram med Typeskrift. Det mest an-
vendte System er opfundet af Hughes (juugs) i Amerika. Hans Af-
senderapparat har et Bogstavklavia-
tur, og nedtrykker man f. Eks. den
med Bogstavet b mærkede Tast, vil
en hurtigt omdrejende Kontaktarm
slutte en Strøm til Linjen i det Øje-
blik, da Armen kommer til en be-
stemt til Bogstavet b svarende Stil-
ling; paa Modtagerstationen vil et
Hjul, der løber synkront med Kon-
taktarmen og har Bogstavtyper paa
Omkredsen, i samme Øjeblik vende
Typen b nedad, og idet Strømmen
trykker en Papirstrimmel op imod
Typehjulet, som stadig holdes for-
synet med Farve, vil Bogstavet b
blive aftrykt paa Strimlen. Hughes'
System, der har fundet Anvendelse
paa Linjerne fra Kristiania til Ber-
gen og Tyskland, er i Tidens Løb
forbedret paa forskellig Maade, bl. a.
af Normanden Olsen.
For faa Aar siden har man flere
Steder indført Amerikaneren Row-
lands Flerfolds-ogTryktele-
Fig. 133. Kontortelegrafapparat.
gr af, ved hvilke selve Telegraf strømmene holder Kontaktarme og
Typehjul til at følges nøjagtigt ad; der kan sendes 4 Telegrammer i
hver Retning paa en Gang, og Telegrammerne trykkes med Linjeskrift.
En særlig Gren af Telegrafi, nemlig Signaltelegrafien, hvorved kun
visse bestemte Meddelelser overføres, er omtalt i Afsnit III, og her
nævntes det ogsaa, at man kunde telegrafere Ord og Sætninger ved
den saakaldte Visertelegrafi (se S. 119 Bd. I), som kan anvendes af en-
hver, der kan stave. Denne Fremgangsmaade er imidlertid for ufuld-
kommen til at vinde synderlig Udbredelse; men kunde man lave en
Tryktelegraf, der var til at betjene af enhver, saa vilde der aabne sig
mange Virkefelter for Telegrafi uden for det offentlige Telegrafvæsen.
Der er i Virkeligheden konstrueret flere saadanne for Privatbrug