Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
168 TELEGRAFEN Det ovenfor omtalte Creed’ske System kan vi betegne som indi- rekte Tryktelegrafi. Der findes imidlertid ogsaa flere Systemer for d i- rekte Tryktelegrafi, ved hvilke det telegrafiske Modtager- apparat direkte fremstiller et Telegram med Typeskrift. Det mest an- vendte System er opfundet af Hughes (juugs) i Amerika. Hans Af- senderapparat har et Bogstavklavia- tur, og nedtrykker man f. Eks. den med Bogstavet b mærkede Tast, vil en hurtigt omdrejende Kontaktarm slutte en Strøm til Linjen i det Øje- blik, da Armen kommer til en be- stemt til Bogstavet b svarende Stil- ling; paa Modtagerstationen vil et Hjul, der løber synkront med Kon- taktarmen og har Bogstavtyper paa Omkredsen, i samme Øjeblik vende Typen b nedad, og idet Strømmen trykker en Papirstrimmel op imod Typehjulet, som stadig holdes for- synet med Farve, vil Bogstavet b blive aftrykt paa Strimlen. Hughes' System, der har fundet Anvendelse paa Linjerne fra Kristiania til Ber- gen og Tyskland, er i Tidens Løb forbedret paa forskellig Maade, bl. a. af Normanden Olsen. For faa Aar siden har man flere Steder indført Amerikaneren Row- lands Flerfolds-ogTryktele- Fig. 133. Kontortelegrafapparat. gr af, ved hvilke selve Telegraf strømmene holder Kontaktarme og Typehjul til at følges nøjagtigt ad; der kan sendes 4 Telegrammer i hver Retning paa en Gang, og Telegrammerne trykkes med Linjeskrift. En særlig Gren af Telegrafi, nemlig Signaltelegrafien, hvorved kun visse bestemte Meddelelser overføres, er omtalt i Afsnit III, og her nævntes det ogsaa, at man kunde telegrafere Ord og Sætninger ved den saakaldte Visertelegrafi (se S. 119 Bd. I), som kan anvendes af en- hver, der kan stave. Denne Fremgangsmaade er imidlertid for ufuld- kommen til at vinde synderlig Udbredelse; men kunde man lave en Tryktelegraf, der var til at betjene af enhver, saa vilde der aabne sig mange Virkefelter for Telegrafi uden for det offentlige Telegrafvæsen. Der er i Virkeligheden konstrueret flere saadanne for Privatbrug