Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

186 TELEFONEN Retning gennem den ene eller den anden af Dobbeltledningens to Traade samt en Jordforbindelse ude hos Parthaverne; særlige Indret- ninger hos disse bevirker, at hver af disse 4 Maader at udsende Strøm paa kun bringer en enkelt bestemt af de 4 Klokker til at ringe; Jordforbindelsen kommer kun i Virksomhed, naar Centralen udsender Kaldestrøm. Ved Centralenergisystemet kan Kaldestrømmen ikke være Jævnstrøm (paa Grund af Kondensatoren); man kan derimod bruge en ensrettet »pulserende« Strøm, sammensat af en Række Strømstød (se S. 96 Bd. I). Efter at vi nu har faaet noget Kendskab til, hvad der foregaar hos Abonnenterne, skulde vi se at faa lidt Begreb om, hvorledes de bringes i Forbindelse med hinanden gennem Centralerne. En Storstads Telefoncentral, hvor hver Dag Tusinder af Menne- sker i Staden selv, i Byer og Landsbyer, ja selv i andre Landsdele og Lande bringes i Forbindelse med hinanden af unge Damers travle Hænder, og Titusinder af Samtaler glider lydløst og uden at forstyrre hverandre gennem tætte Væv af Traade, er ikke blot et af de aller- «eventyrligste af alle Nutidens Vidundere; den er tillige en af de sin- drigste og mest indviklede Mekanismer, Menneskesnillet har skabt. En blot nogenlunde fuldstændig Redegørelse for Sammenspillet mel- lem de enkelte Dele kan her ikke være Tale om at give; kun nogle af Hovedtrækkene skal fremdrages. — Vi skal herved i det væsent- lige holde os til Forholdene i København. De har særlig Interesse, dels fordi her i de sidste Aar er gennemført en helt ny Ordning af Telefonvæsenet efter moderne Principper, dels fordi København, skønt den kun med Forstæder har ca. en halv Million Indbyggere, dog med Hensyn til Telefonens Udbredelse staar i Række med Evropas Million- byer, idet den har omtrent ligesaa mange Telefoner som Hamborg og Wien og mer end to Tredjedel af det Antal, der findes i Paris. Den ledende Grundtanke ved den nye Ordning i København har været den, at der bør sondres mellem »Storabonnenterne«, hvis aar lige Samtaletal løber op i Tusinder, og »Smaaabonnenterne«, der kun fører et forholdsvis ringe Antal Samtaler. For de sidste er det fremfor alt af Vigtighed, at Grundtaksten for selve »Telefonbesiddelsen« bliver saa lav som mulig, hvad der kun kan opnaas, naar Anlægsomkostningerne pr. Abonnent gøres saa smaa som muligt; at der hermed følger en besværligere og derfor dyrere Betjening, som maa betales gennem Samtaleafgift, træder her i anden Række. For Storabonnenternes Ved- kommende gælder det derimod om, at Betjeningen bliver saa hurtig og billig som mulig, og det kan betale sig at lave et kostbart Anlæg for at opnaa dette. Disse vidt forskellige Krav søger man at opfylde