Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
48
DEN ELEKTRISKE STROM
og hvad det angik at sætte store Elektricitetsmængder i Bevægelse,
stod de i mange Tilfælde overmaade langt tilbage for et ganske sim-
pelt enkelt Element som det, vi kan lave os selv paa den tidligere an-
givne Maade.
Ved et Kæmpebatteri, som baade gav stor Spænding og anselige
Elektricitetsmængder, frembragte den engelske Naturforsker Davy gan-
ske vist i Aaret 1811 en Lysvirkning, som overgik alt, hvad man tid-
ligere kendte. Davy anbragte to Stykker Trækul paa Enderne af Metal-
pinde, som kunde skydes frem og tilbage gennem Huller i to Metal-
kugler (se Fig. 32). Naar han nu forbandt Kuglerne med hver sin af
Batteriets Poler, skød Træ-
kulstykkerne sammen og der-
efter atter fjærnede dem fra
hinanden, saa dannedes der
mellem dem en straalende
Lysbro, der ikke som en elek-
trisk Gnist forsvandt i et Nu,
men varede til Trækulstyk-
Fig. 32. Det første Buelys.
kerne ved Bortbrænding var
fj ærnet for langt fra hinan-
bøjedes Lysbroen opad som en
den. Af den varme, opstigende Luft
Bue; deraf Navnet Ly s b u e n eller Buelyset.
Men foreløbig blev Frembringelsen af det elektriske Buelys kun et
smukt Eksperiment, og i det hele og store maa det siges, at Tilveje-
bringelsen af Kæmpebatterier ikke var den rette Vej fremad. At efter-
ligne Elektrisermaskinen i Spektakelmager! laa slet ikke i det galva-
niske Elements Natur. De store Udviklingsmuligheder, det gemte i sig,
kunde man først faa Øje for ved at fæste Blikket paa de tilsyneladende
ringe, men til Gengæld stadige Virkninger af den elektriske Strøm.
Vil man udføre Forsøg over disse Virkninger, maa man have et
nogenlunde handleligt Element. Hertil kan man passende bruge et
langstrakt Glas, f. Eks. et Honningglas. Zinkpladen og Kobberpladen
kan saa gøres smalle i den ene Ende, og med denne fastgøres i hver
sit Snit en stor flad Korkprop, som lægges over eller sættes fast i
Glasset (se Fig. 29 S. 45). Kork, Træ, Pap o. Ign. leder Elektriciteten
saa daarligt, at de godt kan regnes for Isolatorer her, hvor det ikke
drejer sig om at bortlede en Smule opsamlet Elektricitet, men om at
skaffe stadigt Afløb for store Elektricitetsmængder.
Den Del af Pladen, som gaar ned i Væsken, maa helst være saa
bred som muligt, og det er godt, at Pladerne staar tæt, naar man blot
ikke risikerer, at de kommer i Berøring med hinanden. Paa Pladerne