Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
48 DEN ELEKTRISKE STROM og hvad det angik at sætte store Elektricitetsmængder i Bevægelse, stod de i mange Tilfælde overmaade langt tilbage for et ganske sim- pelt enkelt Element som det, vi kan lave os selv paa den tidligere an- givne Maade. Ved et Kæmpebatteri, som baade gav stor Spænding og anselige Elektricitetsmængder, frembragte den engelske Naturforsker Davy gan- ske vist i Aaret 1811 en Lysvirkning, som overgik alt, hvad man tid- ligere kendte. Davy anbragte to Stykker Trækul paa Enderne af Metal- pinde, som kunde skydes frem og tilbage gennem Huller i to Metal- kugler (se Fig. 32). Naar han nu forbandt Kuglerne med hver sin af Batteriets Poler, skød Træ- kulstykkerne sammen og der- efter atter fjærnede dem fra hinanden, saa dannedes der mellem dem en straalende Lysbro, der ikke som en elek- trisk Gnist forsvandt i et Nu, men varede til Trækulstyk- Fig. 32. Det første Buelys. kerne ved Bortbrænding var fj ærnet for langt fra hinan- bøjedes Lysbroen opad som en den. Af den varme, opstigende Luft Bue; deraf Navnet Ly s b u e n eller Buelyset. Men foreløbig blev Frembringelsen af det elektriske Buelys kun et smukt Eksperiment, og i det hele og store maa det siges, at Tilveje- bringelsen af Kæmpebatterier ikke var den rette Vej fremad. At efter- ligne Elektrisermaskinen i Spektakelmager! laa slet ikke i det galva- niske Elements Natur. De store Udviklingsmuligheder, det gemte i sig, kunde man først faa Øje for ved at fæste Blikket paa de tilsyneladende ringe, men til Gengæld stadige Virkninger af den elektriske Strøm. Vil man udføre Forsøg over disse Virkninger, maa man have et nogenlunde handleligt Element. Hertil kan man passende bruge et langstrakt Glas, f. Eks. et Honningglas. Zinkpladen og Kobberpladen kan saa gøres smalle i den ene Ende, og med denne fastgøres i hver sit Snit en stor flad Korkprop, som lægges over eller sættes fast i Glasset (se Fig. 29 S. 45). Kork, Træ, Pap o. Ign. leder Elektriciteten saa daarligt, at de godt kan regnes for Isolatorer her, hvor det ikke drejer sig om at bortlede en Smule opsamlet Elektricitet, men om at skaffe stadigt Afløb for store Elektricitetsmængder. Den Del af Pladen, som gaar ned i Væsken, maa helst være saa bred som muligt, og det er godt, at Pladerne staar tæt, naar man blot ikke risikerer, at de kommer i Berøring med hinanden. Paa Pladerne