Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN ELEKTRISKE STRØM
51
plade kunde volde; man maa naturligvis passe, at intet af den til-
bundne Metalplade naar ned i Væsken. — De almindelige »Ringe-
elementer«, som omtales senere, kan ogsaa bruges til Smaaforsøg, men
de egner sig daarligt til at give stærk Strøm eller at virke ret længe
ad Gangen.
Forskellige Virkninger af Strømmen. Vi har allerede lagt Mærke
til en ejendommelig Virkning af den elektriske Strøm, nemlig den, at
Brinten føres i Strømmens Retning og kommer frem ved Kobberet i
Stedet for ved Zinken. Af den større eller mindre Mængde Brint, der
stiger til Vejrs ved Kobberpladen, kan vi ved Voltaelementer straks
gøre os en Forestilling om »Strømmens Styrke«, d. v. s. om den Mængde
Elektricitet, der i Sekundet føres til Kobberpladen og derfra ud i den
ydre Ledning; til en bestemt
Brintmængde svarer nemlig al-
tid én og samme Elektricitets-
mængde.
Udenfor Elementet frem-
bringer Strømmen flere Slags
Virkninger, navnlig magneti-
tiske Virkninger, Varme virk-
ninger og kemiske Virkninger.
Strømmens Virkning
Fig. 35. Strømmens Virkning paa en Magnetnaal.
paa en Magnetnaal er opdaget 1820 af Danskeren H. C. Ør-
sted, som saaledes fandt det skjulte, længe anede Baand mellem de
elektriske og de magnetiske Kræfter og derved knyttede Danmarks
Navn til et af de allerstørste Fremskridt paa Elektricitetens Omraade.
For at vise denne Virkning kan vi føre Ledningstraaden fra et gal-
vanisk Element hen over en drejelig Magnetnaal, f. Eks. en magneti-
seret Strikkepind, der er sat ud at svømme som angivet S. 9. Holder
vi Traaden saaledes, at Strømmen, der jo udgaar fra Kobber- eller
Kulpladen, gaar i Retning fra Syd ti] Nord, vil vi se, at Magnetnaalen
drejer sig bort fra Syd-Nordretningen, og det saaledes, at Nordpolen
(N) gaar mod Vest, Sydpolen (8) mod Øst. Nærmes Ledningstraaden
mere og mere ned mod Magnetnaalen, bliver dennes Afvigelse fra Syd
-Nord-Stillingen (dens »Udslag«) større og større. Strømmen vil egent-
lig søge at stille Naalen vinkelret paa Ledningens Retning, altsaa dreje
den helt hen i Stillingen Øst-Vest. Men dette opnaar Strømmen ikke,
da Strømmens drejende Kraft modvirkes af Naalens naturlige Tilbøje-
lighed for Syd-Nord-Stillingen. Afbrydes Strømmen eller fjernes Led-
ningen, vender Naalen straks tilbage til denne Stilling.
4*