Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
DEN ELEKTRISKE STRØM 51 plade kunde volde; man maa naturligvis passe, at intet af den til- bundne Metalplade naar ned i Væsken. — De almindelige »Ringe- elementer«, som omtales senere, kan ogsaa bruges til Smaaforsøg, men de egner sig daarligt til at give stærk Strøm eller at virke ret længe ad Gangen. Forskellige Virkninger af Strømmen. Vi har allerede lagt Mærke til en ejendommelig Virkning af den elektriske Strøm, nemlig den, at Brinten føres i Strømmens Retning og kommer frem ved Kobberet i Stedet for ved Zinken. Af den større eller mindre Mængde Brint, der stiger til Vejrs ved Kobberpladen, kan vi ved Voltaelementer straks gøre os en Forestilling om »Strømmens Styrke«, d. v. s. om den Mængde Elektricitet, der i Sekundet føres til Kobberpladen og derfra ud i den ydre Ledning; til en bestemt Brintmængde svarer nemlig al- tid én og samme Elektricitets- mængde. Udenfor Elementet frem- bringer Strømmen flere Slags Virkninger, navnlig magneti- tiske Virkninger, Varme virk- ninger og kemiske Virkninger. Strømmens Virkning Fig. 35. Strømmens Virkning paa en Magnetnaal. paa en Magnetnaal er opdaget 1820 af Danskeren H. C. Ør- sted, som saaledes fandt det skjulte, længe anede Baand mellem de elektriske og de magnetiske Kræfter og derved knyttede Danmarks Navn til et af de allerstørste Fremskridt paa Elektricitetens Omraade. For at vise denne Virkning kan vi føre Ledningstraaden fra et gal- vanisk Element hen over en drejelig Magnetnaal, f. Eks. en magneti- seret Strikkepind, der er sat ud at svømme som angivet S. 9. Holder vi Traaden saaledes, at Strømmen, der jo udgaar fra Kobber- eller Kulpladen, gaar i Retning fra Syd ti] Nord, vil vi se, at Magnetnaalen drejer sig bort fra Syd-Nordretningen, og det saaledes, at Nordpolen (N) gaar mod Vest, Sydpolen (8) mod Øst. Nærmes Ledningstraaden mere og mere ned mod Magnetnaalen, bliver dennes Afvigelse fra Syd -Nord-Stillingen (dens »Udslag«) større og større. Strømmen vil egent- lig søge at stille Naalen vinkelret paa Ledningens Retning, altsaa dreje den helt hen i Stillingen Øst-Vest. Men dette opnaar Strømmen ikke, da Strømmens drejende Kraft modvirkes af Naalens naturlige Tilbøje- lighed for Syd-Nord-Stillingen. Afbrydes Strømmen eller fjernes Led- ningen, vender Naalen straks tilbage til denne Stilling. 4*