Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

230 TRAADLØS TELEFON1 faaet meget stor Anvendelse i Praksis, men de afgiver interessante Eksempler paa Elektricitetens Evne til at frembringe mærkelige For- vandlinger. • Telefoni ved Lysstraaler og ved elektriske Bølger. Allerede faa Aar efter at Graham Bell havde opfundet Telefonen, udtænkte han en Slags traadløs Telefoni, der grunder sig paa den Omstændig- hed, at Grundstoffet Selens elektriske Ledningsevne vokser eller aftager, eftersom det belyses stærkere eller svagere. Hvorledes man kan benytte dette til at gøre hurtige Belysningsændringer hørlige, fremgaar af Fig. 190. Her er inde i et Hulspejl anbragt en »Selencelle«, bestaaende af to paa en Porcellænscylinder op viklede Metaltraade, hvis Mellemrum er udfyldt med Selen; Selencellen er indskudt i en Ledningskreds med et Batteri og to Telefoner. Dersom et Bundt Lys- straaler rettes mod Hulspejlet saaledes, at Spejlet samler Straalerne mod Selencellen, vil enhver hurtig Forandring af Bestraalingen frem- bringe en tilsvarende Forandring af Selenets Modstand og dermed af Strømstyrken, og herved fremkommer Lyd i Telefonen. Disse Lyde kan imidlertid blive Gengivelse af Tale, som føres mod et lille ela- stisk Spejl, hvorfra Lysstraalerne — der kan udgaa fra Solen eller fra en elektrisk Buelampe — sendes mod Hulspejlet; de Svingnin- ger, hvori Talen sætter det lille Spejl, kan nemlig fremkalde For- andringer i Selenets Belysning i Takt med Talens Lydsvingninger. Denne Bell’ske »Ly stelef oni« med et svingende Spejl i Af- senderen var dog meget ufuldkommen. Tilfredsstillende Resultater har man først naaet i det ny Aarhundrede ved at benytte den af Tyskeren Simon opfundne »talende Buelampe« som Af- sender. Naar der ved den i Fig. 177 S. 213 viste Anordning opstaar elek- triske Svingninger i en Lysbue, vil Luften om Buen udvide og sam- mentrække sig i Takt med de elektriske Svingninger, og dersom disses Svingningstal kun er nogle Hundrede eller Tusinde i Sekundet, som det var Tilfældet ved Duddells Forsøg, udgaar der fra Buen Lydbøl- ger, og man hører en Tone, hvis Højde svarer til Svingningstallet. Indretter man det saaledes, at man ved Tryk paa forskellige Tan- genter kan forandre Ladningsevnen af den i Svingningskredsen ind- skudte Kondensator (Æ Fig. 177) og dermed Tonhøjden, kan man paa denne Maade lade Buelampen »synge« en Melodi. Simon opdagede imidlertid, at man ogsaa kan bringe en Lysbue til at udsende Lyd- svingninger ved den Fremgangsmaade, der er antydet i Fig. 191; her er L Lysbuen, som faar Strøm fra et Stærkstrømsanlæg, hvis Plus-