Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
274 ELEKTRICITETENS NATUR draaber, kan de ikke saa hurtigt sættes i Bevægelse af de elektriske Kræfter. Derfor leder taaget Luft daarligere end klar. Naar elektri- serede Ledere ikke des mindre under almindelige Forhold vanskeligt kan bevare deres Ladning ret længe i fugtigt Vejr, saa skyldes dette som nævnt S. 13 Bd. I den Fugtighedshinde, der let sætter sig paa de fleste Isolatorer. Luft kan ioniseres paa flere andre Maader end ved Røntgenbestraa- ling. — Den fra en Flamme opstigende Luftstrøm indeholder Ioner og er derfor ledende — Ultraviolette Straaler (S. 276 Bd. I) ioniserer den Luft de passerer igennem. Disse Straaler kan tillige bringe uelek- trisk Metal til at afgive Elektroner, saa at et Elektroskop med Metal- plade — bedst en godt renset Zinkplade — kan blive ret stærkt po- sitiv elektrisk, naar Pladen udsættes for Bestraaling fra en Lyskilde, og man blæser Luften med de udtrædende negative Elektroner bort fra Pladen; selv ved Belysning fra en Petroleumslampe kan Zink- pladen blive positiv elektrisk. — Endvidere kan Ionerne selv frem- bringe nye Ioner, naar de sættes i Fart af stærke elektriske Kræfter, saa at de danner positive eller negative Straaler. En saadan Ionisering foregaar i Udladningsrørene navnlig ved Elektronernes, men ogsaa ved positive Smaadeles Stød mod Luftmolekylerne; samtidig bringes Luften til at lyse, og derved fremkommer de mærkelige Lysfænomener i Udladningsrør, der ikke er stærkt udpumpede (S. 254). I faste godt ledende Stoffer som Metaller besørges Elektricitets- bevægelsen efter alt at dømme af frie Elektroner. I en uelektrisk Me- taltraad kan vi antage, at der altid findes saavel en Del frie Elektro- ner som et tilsvarende Antal Atomer, der mangler Elektroner og saa- ledes er positive; men kun de smaa Elektroner er i Stand til at van- dre gennem Traaden under Paavirkning af elektriske Kræfter. Sættes Metaltraaden i Forbindelse med Polerne af et Batteri eller en arbej- dende Dynamo, vil der fra den negative Pol strømme Elektroner ind i den ene Ende af Traaden; her bliver der Overskud af Elektroner (ne- gativ elektrisk Spænding), og disses indbyrdes Frastødninger vil be- virke, at nogle af dem vandrer længere ud i Traaden; samtidig drages der af Batteriets positive Pol Elektroner ud af Traadens anden Ende. Idet der kun gaar en forsvindende ringe Tid, inden Elektricitetsbe- vægelsen (Elektronbevægelsen) er kommet i Gang overalt i Traaden, kan vi sige, at Elektricitetsbevægelsens Forplantningshastighed er overmaade stor. Men dette er — hvad man kan indse ved Sammen- ligning med Vandbevægelsen i et Rør — noget helt andet end den Ha- stighed, med hvilken Elektricitetsstoffet (Elektronerne) vandrer gen- nem Traaden fra den negative til den positive Pol; denne »Strømnings-