Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste
Forfatter: Helge Holst
År: 1910
Serie: 1. Bind
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 317
UDK: 621.30 gl
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
DEN ELEKTRISKE STRØM
af Traaden, saa har vi en Traadspiral, Traadrulle eller »Traadspole«
som NS i Eig. 44. Sender vi Strøm gennem denne Traadrulle i den
Retning, Pilene peger, saa vil det vise sig, at den opfører sig, som om
den var en Magnet med Nordpol ved N, Sydpol ved S, altsaa dér,
hvor en Jærnstang vilde faa henholdsvis Nordpol og Sydpol, om den
var anbragt inde i Rullen. Den strømgennemflydte Traadrulle er med
andre Ord en jærnfri Elektromagnet, der dog er adskilligt
svagere end den, vi faar ved at anbringe en Jærnkærne inden i Rul-
len; den jærnfri Elektromagnet kaldes ofte en »Solenoide«. — Nærmer
vi Traadrullen til en svømmende Magnetnaal (Strikkepind), vil dennes
Sydpol tiltrækkes af Rullens Nordpol, og vi vil desuden se, at Strikke-
pinden drages ind i Rullen, naar deres Stilling er som vist i Figuren.
Fig. 44. En Traadrulle virker som en Magnet.
Vendes derefter Strømmen i
Rullen, saa at dennes Nord-
pol og Sydpol ombyttes, da
trækker Strikkepinden sig ud
af Rullen, vender sig og van-
drer derpaa ind i Rullen med
Nordenden forrest. — En
umagnetisk Jærnpind vil der-
imod altid drages ind i Rullen, der selv magnetiserer den paa rette
Maade.
Hvis selve den strømgennemflydte Traadrulle anbringes, saa at den
frit kan dreje sig, hvad der kan ske paa flere Maader, vil den indstille
sig som en Magnetnaal. idet den vender det, vi før kaldte dens Nord-
pol, mod Nord; denne Nordpol vil endvidere frastødes af en Magnet-
stangs — eller en anden strømgennemflydt Traadrulles — Nordpol,
tiltrækkes af dens Sydpol; kort sagt, Traadrullen opfører sig i alle Hen-
seender som en Magnet.
Vi har her holdt os til det Tilfælde, at Ledningstraaden var op-
rullet til en langstrakt Traadrulle, fordi vi paa den Maade let faar
stærke Virkninger og tillige let overskuelige Regler for dem; men ogsaa
strømgennemflydte Ledninger af anden Form (f. Eks. retlinede Stykker)
paavirkes af de magnetiske Kræfter, som udgaar fra andre Strømme
eller fra Magneter.
Induktionsstrømme. Endnu forunderligere end alle de hidtil om-
talte Virkninger mellem Strømme og Magneter er det dog, at man
kan fremkalde en elektrisk Strøm i en Ledningstraad blot ved at be-
væge en Magnet eller en Strømledning i Nærheden af den. Dette op-
dagedes af Englænderen Michael Faraday 1830.