Elektriciteten
De elektriske Kræfters Frembringelse og Anvendelse i Menneskets Tjeneste

Forfatter: Helge Holst

År: 1910

Serie: 1. Bind

Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 317

UDK: 621.30 gl

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 646 Forrige Næste
62 DEN ELEKTRISKE STRØM Afbrydning. Induktionsstrømmen varer kun de korte Øjeblikke, Ho- vedstrømmen er om at vokse fra Nul til sin fulde Styrke eller atter om at aftage fra sin fulde Styrke til Nul. En Jærnkærne anbragt inden i Rullen A vil forstærke Virkningen, idet Rullen med Jærnkærnen er en langt stærkere Magnet end uden denne. Til at frembringe Induktionsstrømme ved Bevægelse kan man i Stedet for den strømgeniiemflydte Traadrulle benytte en Staalmagnet; den virker paa samme Maade, idet Staalmagnetens Nordende og Syd- ende træder i Stedet for Traadrtiliens. Ogsaa i dette Tilfælde kan man lige saa godt lade Magneten st aa stille og i Stedet bevæge den Traad- rulle, hvori der skal induceres Strøm. Med disse korte Antydninger vil vi her lade os nøje; i det følgende faar vi rig Lejlighed til at beskæftige os med Induktionsstrømmene, der efterhaanden fuldstændig har erobret Herredømmet i Elektrotek- nikken og trængt Batteristrømmene tilbage til en underordnet Stilling. Sammenligning mellem en Vandstrøm og en elektrisk Strøm. Hvis vi vil have nogenlunde klare Forestillinger om, hvad den elek- triske Strøm kan udrette under forskellige Forhold, maa vi have Rede paa Betydningen af de tre Navne: Strømstyrke, Spænding og Modstand. Dette faar vi lettest ved Hjælp af den tidligere be- nyttede Sammenligning mellem Elektricitetens Bevægelse i en Metal- traad og Vands Bevægelse i et Rør. Det galvaniske Element eller Batteri, som driver Elektriciteten gennem Ledningstraaden fra den ene Pol til den anden, maa da sam- menlignes med et Pumpe værk, der driver Vand gennem en Rørledning, idet Pumpen sender Vandet ud i den ene Ende af Ledningen og tager imod det igen fra den anden Ende, saa at det samme Vand bliver ved at kredse rundt, saa længe Pumpen arbejder. Figurerne 46—49 skal tjene til at illustrere denne Sammenligning. I Fig. 46 ses en vandret liggende Rørledning. Gennem denne tæn- ker vi os, at et Pumpeværk (som er udeladt paa Tegningen) driver en stadig Strøm af Vand. Vandet bevæger sig i den Retning, Pilene viser; det træder altsaa ud i Ledningen ved m og vender tilbage til Pumpen ved n. Ved a, b, c og d er der paa Ledningen anbragt høje, tynde lodrette Glasrør, i hvilke Vandet ses at staa til forskellige Højder. Hensigten med Anbringelsen af disse Glasrør er blot den, at de skal give os et synligt Udtryk for Vandtrykkets Størrelse paa forskellige Punkter af Rørledningen. Hvor Vandet i Ledningen er i en stærkt sammenpresset Tilstand og trykker stærkt paa Rørvæggen og det til- stødende Vand, vil det ogsaa kunne holde en høj Vandsøjle oppe i et