Gødningslæren og Sædskiftet
Forfatter: Chr. Christensen
År: 1890
Forlag: August Bangs Boghandels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden Udgave.
Sider: 276
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
121
og kostbar. Hvor man derfor har en Del af sin Jord lig-
gende længere borte, gjør man rettest i enten at benytte den
Jord, som ligger nærmest ved Urinbeholderen, under et sær-
ligt Sædskifte, saa at man deri kan have det nødvendige
ældre Græsleje, hvorpaa Urinen kan anvendes, — eller man
lægger et passende stort Stykke Jord ud med vedvarende
Græs nær Urinbeholderen for at kunne bruge den største
Part af Urinen derpaa. Dens Udbringelse vil da kræve den
mindst mulige Ulejlighed, og godt vedvarende Græs har et
saa mægtigt Rodnet i Madjorden, at Urinen næppe noget
andet Sted vil blive benyttet saa fuldstændigt. Paa lignende
Maade kan Urinen anvendes paa nærliggende, ikke sur Eng,
samt til Græsplæner i Haven. Endelig kan den ogsaa finde
fortrinlig Anvendelse til de Græsser, der dyrkes for Frøavls
Skyld, da de alle om Foraaret eller Efteraaret kræver rigelig
og let tilgængelig Næring for at give mange Stængler og
ikke for lidt Frø. Dog maa der ikke vandes saa stærkt til
dem, at de gaar i Leje.
Til Vikkehavre, der skal benyttes som Grønfoder,
kan der ogsaa gødes med Urin, der som Regel ikke bør
bringes ud dertil før om Foraaret eller lige før Vikkehavren
skal saas. Vikker, Ærter og Boghvede, som saas i Blan-
ding med Havre og Byg, tager dog næppe nogen Nytte af
Urinen; derimod virker den meget godt paa Havren og
Bygget. Til Vikkehavre bør der dog vistnok helst anvendes
fast Gødning og ikke Urin.
Næst efter Urinens Anvendelse til Græs kan den for-
delagtigst benyttes til Rodfrugterne. Navnlig egner den
sig fortrinlig til Runkelroer, Kaalrabi og Kaal og ret godt
til Gulerødder, Turnips og Kartofler. Disse Afgrøder rskal
alle fra deres første Udvikling af kunne optage rigelig og
let tilgængelig Næring for straks at kunne danne kraftige
Rødder og faa en stor Bladfylde, thi sker dette ikke, er det
tvivlsomt, om de nogen Sinde kommer i ordentlig Vækst og
vil naa til at give et stort Udbytte.
Urinen udbringes bedst til Roer lige fra Slutningen af
Vinteren og til den Dag, Roefrøet saas, og der maa følgelig
vaages over, at Jorden derunder ikke kjøres sammen og
bliver ubekvem. Da man imidlertid straks om Foraaret kan
anvende det meste af Urinen til Græsset, men i de paa-