Gødningslæren og Sædskiftet

Forfatter: Chr. Christensen

År: 1890

Forlag: August Bangs Boghandels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden Udgave.

Sider: 276

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
121 og kostbar. Hvor man derfor har en Del af sin Jord lig- gende længere borte, gjør man rettest i enten at benytte den Jord, som ligger nærmest ved Urinbeholderen, under et sær- ligt Sædskifte, saa at man deri kan have det nødvendige ældre Græsleje, hvorpaa Urinen kan anvendes, — eller man lægger et passende stort Stykke Jord ud med vedvarende Græs nær Urinbeholderen for at kunne bruge den største Part af Urinen derpaa. Dens Udbringelse vil da kræve den mindst mulige Ulejlighed, og godt vedvarende Græs har et saa mægtigt Rodnet i Madjorden, at Urinen næppe noget andet Sted vil blive benyttet saa fuldstændigt. Paa lignende Maade kan Urinen anvendes paa nærliggende, ikke sur Eng, samt til Græsplæner i Haven. Endelig kan den ogsaa finde fortrinlig Anvendelse til de Græsser, der dyrkes for Frøavls Skyld, da de alle om Foraaret eller Efteraaret kræver rigelig og let tilgængelig Næring for at give mange Stængler og ikke for lidt Frø. Dog maa der ikke vandes saa stærkt til dem, at de gaar i Leje. Til Vikkehavre, der skal benyttes som Grønfoder, kan der ogsaa gødes med Urin, der som Regel ikke bør bringes ud dertil før om Foraaret eller lige før Vikkehavren skal saas. Vikker, Ærter og Boghvede, som saas i Blan- ding med Havre og Byg, tager dog næppe nogen Nytte af Urinen; derimod virker den meget godt paa Havren og Bygget. Til Vikkehavre bør der dog vistnok helst anvendes fast Gødning og ikke Urin. Næst efter Urinens Anvendelse til Græs kan den for- delagtigst benyttes til Rodfrugterne. Navnlig egner den sig fortrinlig til Runkelroer, Kaalrabi og Kaal og ret godt til Gulerødder, Turnips og Kartofler. Disse Afgrøder rskal alle fra deres første Udvikling af kunne optage rigelig og let tilgængelig Næring for straks at kunne danne kraftige Rødder og faa en stor Bladfylde, thi sker dette ikke, er det tvivlsomt, om de nogen Sinde kommer i ordentlig Vækst og vil naa til at give et stort Udbytte. Urinen udbringes bedst til Roer lige fra Slutningen af Vinteren og til den Dag, Roefrøet saas, og der maa følgelig vaages over, at Jorden derunder ikke kjøres sammen og bliver ubekvem. Da man imidlertid straks om Foraaret kan anvende det meste af Urinen til Græsset, men i de paa-