Gødningslæren og Sædskiftet

170 Sommeren 1868 var meget tør og især paa Landbohøj- skolen, hvor der i Maj, Juni og Juli kun faldt i/9 af den sædvanlige Regnmængde. De kunstige Gødninger gjør i tørre Somre ingen Gavn, men synes endog at gjøre Skade, hvor- imod de i fugtige og varme Somre, som i 1869, endog kan give et større Udbytte end Staldgødning. Denne ses imidlertid at give et jævnt, sikkert Udbytte uden Hensyn til Vejrliget. De Slutninger, Prof. Jørgensen drager af hans anførte Gødningsforsøg i deres Helhed, er følgende: Forsøgene har vist, at god Staldgødning er den sikreste Gød- ning og den eneste, der i Længden, kan vedligeholde Jordens Frugt- barhed og give store og stadige Afgrøder. Men tillige har Forsøgene vist, at kunstig Gødning, selv om den end alene ikke kan vedligeholde. Frugtbarheden selv paa op- rindelig kraftig og rig Jord, dog kan benyttes med stor Fordel baade til delvis at erstatte Staldgødning og forøge Afgrøden, men den maa benyttes med Indsigt og stort Hensyn til de forskjellige Kultur- planter. Paa Kornsorter har kvælstofrig Gødning vist stor Virkning og liar navnlig i Forbindelse med Fosforsyre i en Række af Aar givet lige saa store Afgrøder som Staldgødning, mens Superfosfat alene kun i Begyndelsen har havt nogen Betydning, men snart tabte den. De alkaliske Salte har paa Kornsorterne været aldeles uden Ind- flydelse. Ved Bønner har derimod de alkaliske Salte i en Række Aar havt lige saa stor Evne til at forøge Afgrøden som Staldgødning, mens Ammoniaksalte baade alene og i Forening med Superfosfat ingen Virkning har havt, undtagen maaske til at formindske Afgrøden, da denne har været ringere end hvor Jorden er forbleven ugødet. I de senere Aar har imidlertid den alsidige Gødning gjoi’t sin Overvægt gjældende. Paa Runkelroer har ingen ensidig Gødning kunnet forøge Af- grøden. Hverken Ammoniaksalt, Superfosfat eller alkaliske Salte har, anvendt enkeltvis eller to i Forening, givet væsentligt større Udbytte, end der er naaet paa den ugødede Jord. Kun hvor alle tie Arter er anvendt tilsammen, har Forøgelsen været betydelig og nærmet sig Staldgødning. Denne har dog i de to sidste Omløb havt en. frem- trædende Overvægt. Om de nævnte Forsøg fortjener endnu at bemærkes, at de staldgødede Stykker (h) gjennemgaaende har givet mere Halm end de, hvorpaa der er anvendt kunstige Gød- ninger, i Firaaret 1879—82 omtrent 1000 Pd. mere pr. Td. Ld. Mens Landbohøjskolens Gødningsforsøg har havt til