Gødningslæren og Sædskiftet

I Forbindelse hermed skal anføres følgende Sædskifte, som benyttes i „De danske Sukkerfabriker“s Avlsbrug paa Lolland: 1) Hvede. 2) Sukkerroer. 3) Byg. 4) Kløver og Græs. 5) Va arkorn. 6) Sukkerroer, 7) Byg. 8) Bønner og Vikkehavre. Der gødes med Staldgødning navnlig til 8. Skifte og helst ogsaa til 3. og 5. Skifte; til Sukkerroerne anvendes som Regel kun kunstige Gødninger. Inden vi forlader Østjylland, maa det nævnes, at i Egnen syd for Kolding, som er meget frugtbar, spiller Kvægholdet en saa fremtrædende Rolle, at Sædskiftet her maa give Plads til forholdsvis et stort Græsareal. Det over- skaarne Kobbelbrug med 1 Kløverafgrøde midt imellem Kornafgrøderne er ret almindelig, og i hvert Fald ender Sædskiftet som Regel med et 3aarigt Græsleje, og endelig er der ved ikke faa Landbrug i denne Egn uden for Sæd- skiftet et større Stykke vedvarende Græs, som faar Lov til at ligge hen i 8—10 Aar, inden det igjen tages ind under Ploven og Sædskiftet. Paa lerede Jorder i Limfjordsegnene har man gjærne 8 eller 9 Marksdrifter. I Salling er det almindelige Sæd- skifte følgende: 1) Brak. 2) Rug, gødet. 3) Byg. 4) Havre. 5) Havre, gødet. 6) Kløver og Græs. 7) do. 8) do. 9) do. Hvor Mælkeribruget indføres i Salling, begynder man nu at dyrke \'2 Mark med Roer i 4. Skifte. Der gødes til Roer, og efter disse tages der Byg. I Thy anvendes ofte følgende Sædskifte: 1) Brak. 6) 2) Rug, gødet. 7) 3) Byg. 8) 4) Ærter, Kartofler og Vikker. 9) 5) Byg, gødet. eller Bygget i 5. Skifte udelades, og Kløver og Græs i Stedet. Havre. Kløver og Græs, do. do. der tages da 4 Aars