Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv
Forfatter: Axel Hertel, A. G. Drachmann
År: 1886
Forlag: P.G. Philipsens Forlag
Sted: København
Sider: 426
UDK: 613.0 gl
Med 45 Textbilleder og en Billedtavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Luft (Støv).
paa Grund af dens lette Antændelighed og Explosion,
naar den i større Mængde er tilstede i et indelukket
Rum og antændes.
Luftstøv (kosmisk Støv) træffes overalt i
Atmosfæren, endog i meget betydelige Høider. Den
lysende Stribe (Solstraale), man ser Sollyset danne
igennem et luftfyldt Rum, skyldes Tilstedeværelsen
af Støvets glinsende Smaalegemer. I Vindstille og
i det Hele taget ved rolig Luft afsættes altid megen
Støv, idet de tungere Partikler udfældes af Luften,
hvorfor ogsaa vore Beboelsesrum ere meget støv-
fangende. Regn, Sne og Taage nedslaa Luftens Støv.
Støvets Beskaffenhed og Sammensætning afhænger
for største Delen af den Jordbund (Overflade), hvor-
fra det oprindelig har sit Ophav. Den idelige For-
andring af de mangfoldige Genstande, uorganiske og
organiske Ting og Væsner, som findes paa vor Jord,
afgiver det mest forskelligartede Stof til Støvets
Dannelse, hvorfor vi ogsaa finde det at være af en
højst forskellig fysisk og kemisk Sammensætning.
De i Støvet hyppigst forekommende Substanser ere:
fine Partikler af Kogsalt (fra Havvandet), forskellige
Stenarter fra Stenbro, fra Mur- og Tagsten, Sand,
al Slags Affald, Kul, Sod, Haar, Metaller, Frø og
Kim, alle Slags Rester af Planter og mikroskopiske
Svampe, Skæl og Celler fra indtørrede Se- og Ex-
kreter, forandrede eller uforandrede Vævselementer
af al Slags o. s. v.
Betydningen af Luftens Støv for Sundheden af-
hænger dels af dets Beskaffenhed og dels af Tids-
varigheden -ef dets Indvirkning.
Da Luften, hvor vi end opholde os, altid inde-
holder Støv, og vort Aandedrætsorgan er indrettet
paa at forhindre Støvet fra at trænge dybere ind i
samme (se S. 4), kan man betragte det meste Støv,