Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

94 Luft (Støv). paa Grund af dens lette Antændelighed og Explosion, naar den i større Mængde er tilstede i et indelukket Rum og antændes. Luftstøv (kosmisk Støv) træffes overalt i Atmosfæren, endog i meget betydelige Høider. Den lysende Stribe (Solstraale), man ser Sollyset danne igennem et luftfyldt Rum, skyldes Tilstedeværelsen af Støvets glinsende Smaalegemer. I Vindstille og i det Hele taget ved rolig Luft afsættes altid megen Støv, idet de tungere Partikler udfældes af Luften, hvorfor ogsaa vore Beboelsesrum ere meget støv- fangende. Regn, Sne og Taage nedslaa Luftens Støv. Støvets Beskaffenhed og Sammensætning afhænger for største Delen af den Jordbund (Overflade), hvor- fra det oprindelig har sit Ophav. Den idelige For- andring af de mangfoldige Genstande, uorganiske og organiske Ting og Væsner, som findes paa vor Jord, afgiver det mest forskelligartede Stof til Støvets Dannelse, hvorfor vi ogsaa finde det at være af en højst forskellig fysisk og kemisk Sammensætning. De i Støvet hyppigst forekommende Substanser ere: fine Partikler af Kogsalt (fra Havvandet), forskellige Stenarter fra Stenbro, fra Mur- og Tagsten, Sand, al Slags Affald, Kul, Sod, Haar, Metaller, Frø og Kim, alle Slags Rester af Planter og mikroskopiske Svampe, Skæl og Celler fra indtørrede Se- og Ex- kreter, forandrede eller uforandrede Vævselementer af al Slags o. s. v. Betydningen af Luftens Støv for Sundheden af- hænger dels af dets Beskaffenhed og dels af Tids- varigheden -ef dets Indvirkning. Da Luften, hvor vi end opholde os, altid inde- holder Støv, og vort Aandedrætsorgan er indrettet paa at forhindre Støvet fra at trænge dybere ind i samme (se S. 4), kan man betragte det meste Støv,