Sundhedslære
En almenfattig Fremstilling af Sundhedsplejens Anvendelse i det offenliges Tjeneste og i det daglige Liv

Luft (Tryk). 97 Gasarter og Støvpartikler, der bestandig dannes paa Jordoverfladen og optages i Atmosfæren, er tidligere blevet berørt. Luft trykket. Som allerede anført, hviler Atmo- sfæren paa et voxent Menneske med et Tryk af 15,000—20,000 Kilogram, uden at dette kommer til Ens Bevidsthed eller føles som nogen Byrde. Det maa ved første Øjekast forbause, at et Menneske virkelig kan bære en saadan Vægt uden at segne under Byrden eller blive fladtrykt. Ved en nærmere Undersøgelse vil det dog vise sig, at Sagen lader sig forklare paa fyldestgørende Maade. Lufttrykket virker nemlig ikke som en ensidig Byrde, der trykker os til Jorden. Thi ved de Gasarter, der i Hulrum og Kanaler staa i Forbindelse og Vexelvirkning med Atmo- sfæren, bliver allerede frembragt Ligevægt; de i Væv- ene indeholdte Væsker, hvoraf Vand er Hovedbe- standdelen, kunne ligesom dette inden for de almindelig virkende Trykgrænser ikke sammentrykkes; de øvrige faste Grundbestanddele frembyde, naar man tager hver Celle og Fiber for sig, en for det mekaniske Lufttryk saa ringe Flade, at det bliver til en næsten forsvindende Størrelse. Naar Vægten altsaa bliver i den Grad fordelt og kontrabalanceret, føles dens Virk- ning = 0, saalænge den ikke overstiger visse tilvante Grænser enten opad eller nedad. Mennesket taaler betydelige Tryks viiigninger, især naar. Overgangene ikke ske pludselig; Luftskippere og Arbejdere i Dykkerklokker afgive Exempler herpaa. Visse Grænser kunne dog hverken i den ene eller anden Ketning overskrides uden Fare for Helbred og Liv. Ved det mindre Lufttryk tilføres Lungerne ved Aandedrættet mindre Ht, hvorfor saavel Aandedræts- Sundhedslære. 7